To virksomheder bliver slået sammen for at tilbyde bedre serviceaftaler.
28-05-2008
To virksomheder bliver slået sammen for fremover at kunne yde endnu bedre serviceaftaler.
Af journalist Jørgen Hansen
Den traditionelle trægrossist er væk – serviceorganisationen er slået igennem.
Det er baggrunden for strategien i det nye M&S Hindenburg, der er en sammenlægning af de to virksomheder Møller & Sørensen og Hindenburg.
- At vi nu indleder en ny epoke, hænger ganske enkelt sammen med en erkendelse af, at vi er bedre sammen end hver for sig. Sammen har vi de bedste betingelser for at udvikle specialkompetencer og gøre det, vi brænder for, nemlig at yde markedets mest seriøse service, siger direktør Preben Haar, M&S Hindenburg.
Virksomheden har således fået registreret begrebet Seriøs Service.
- Alle snakker om service. Vi har gjort noget ved det og skabt et overordnet servicekoncept. Vi mener det alvorligt, og eksempelvis har vi brudt organisationen om og skabt et helt nyt kundecenter. Her vil salgsassistenternes store paratviden gøre, at kunderne får den rette person, uden ventetid og viderestilling.
Kundecenter
Salgschef vest for Storebælt er Lars Tommerup, der gennem flere år har haft tilsvarende titel hos Møller & Sørensen A/S. Han samarbejder nu med Lars Ejnar Jensen, der 1. august tiltrådte som salgschef øst for Storebælt. Begge de eksterne organisationer bakkes op af kundecentret under ledelse af kundecenterchef Annie Reenberg.
Bag medarbejderne med direkte kundekontakt står to grupper specialister indenfor henholdsvis hårdttræ og træbaserede plader. De sikrer konstant udvikling af spidskompetencer.
Endnu en service under det nye begreb Seriøs Service er, at virksomheden fra dag til dag leverer varer fra lagersortimentet. Konkret betyder det, at hvis en ordre er hos M&S Hindenburg inden kl. 12 mandag til torsdag og inden kl. 10.30 fredag, er leveringen hos kunden næste dag, uanset hvor i landet det er. Levering med kran sker dog efter aftale.
Fra årsskiftet blev Møller & Sørensens kørselsafdeling vest for Storebælt nedlagt, og der blev i stedet indledt et samarbejde med Danske Fragtmænd, som har fungeret perfekt. Det kommer fremover til at dække hele Danmark.
Nye omgivelser
En konsekvens af sammenlægningen af de to virksomheder er, at der ikke længere er lager og administration ved Greve Strand. Til gengæld kommer der nyt domicil i Odense - på samme adresse som hidtil, men i meget anderledes omgivelser. Det nye domicil vil huse alle ansatte i M&S Hindenburg, kundecentret og de specialkompetencer inden for de enkelte områder, som virksomheden beskæftiger sig med.
Salgsapparatet udvikles, og endnu flere sælgere end hidtil vil dække øst for Storebælt.
- Branchen og markedet har ændret sig, og vi gearer os nu til fremtiden. Fremover er vi ikke bare leverandør, men sparringspartner, uanset hvilket projekt en kunde er i gang med. Hos os kan man altid søge viden om træsorter, materialer, teknik og leveringsbetingelser, ligesom vi konstant vil holde kunderne orienteret om nyheder på markedet. For os er Seriøs Service ganske enkelt ledetråden i fremtidens samarbejde med den træbearbejdende industri, fortæller Preben Haar.
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Læs marts 2026 udgaven her
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tysk kvalitets siden 1860!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger