Svagt US-marked kan true eksistensen hos både producenter og distributører.
28-05-2008
Svagt US-marked kan true eksistensen hos både producenter og distributører.
Træprodukter er kommet under et voldsomt pres på det nordamerikanske marked, bl.a. som følge af offentlige budgetnedskæringer. I første halvår var totalmarkedet stagneret i forhold til samme periode sidste år, og der var samtidig sket et markant skift væk fra træprodukter i retning af lavprisprodukter.
Det har den danske koncern Kompan, der bl.a. er kendt for at skabe legepladser, for alvor kunnet mærke.
Markedet for træprodukter udgør således normalt halvdelen af koncernens omsætning i USA.
I første kvartal oplevede Kompan ganske vist en positiv udvikling med en omsætningsvækst på 29% regnet i USD i forhold til 2002, men i andet kvartal blev koncernen for alvor ramt af stagnationen og markedsskiftet.
Omsætningen faldt således i andet kvartal med 19% i USD (minus 36% regnet i danske kroner).
Ifølge adm. direktør Carl Henrik Jeppesen, Kompan, viser udviklingen på det nordamerikanske marked et væsentligt skift fra træprodukter til plast/metalprodukter. Træprodukter er således faldet med 45% i andet kvartal 2003 i forhold til 2002 og 27% for hele halvåret.
Dette skift skyldes dels, at træprodukter normalt ligger i et relativt højt prisleje, dels en generel modstand mod træprodukter i USA på grund af den nødvendige rådbehandling af træ, splinter fra træ og øget hærværk mod træprodukter.
Det er bl.a. flere staters dårlige økonomi, der har ført til skiftet mod prisbillige plast/metalprodukter. Ganske vist har Kompan også produktserier lavet af plast/metal, men disse produkter ligger i den høje ende af prisskalaen og har således en niche-position under de nuværende markedsforhold.
Kompan-ledelsen vurderer, at nedgangen har ramt alle producenter/leverandører i den høje ende af markedet, og den har også medført en væsentlig tilbagegang for det videre distributionsled til slutkunderne.
Carl Henrik Jeppesen mener derfor, at et fortsat svagt marked vil medføre betragtelige fald i indtjeningen overalt og i nogle tilfælde true eksistensen for både producenter og distributører.
Netop som følge af udviklingen i det nordamerikanske marked har Kompan netop nedjusteret forventningerne til omsætningen til 680-720 mio. kr. fra tidligere 700-740 mio. kr. med et resultat før skat på omkring 25 mio. kr. Her lå forventningerne tidligere til et resultat på 35-40 mio. kr.
-jhan
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger