Stor begejstring for lærk

Markedet for Sibirisk Lærk har i de senere år været i konstant fremgang, og denne bestandige træsort indgår nu i såvel uden- som indendørs opgaver.

28-05-2008

Markedet for Sibirisk Lærk har i de senere år været i konstant fremgang, og denne bestandige træsort indgår nu til såvel uden- som indendørs opgaver.



Af journalist Jørgen Hansen

Da den tidligere tømmerhandler og savværksmand Erik Peetz for ti år siden var i Skt. Petersborg for at inspicere en ladning fyr og gran, oplevede han samtidig på havnen for første gang Sibirisk Lærk. Det var om ikke ligefrem kærlighed så i alt fald stor begejstring ved første blik, og han besluttede med det samme, at han ville importere denne træsort, som han så virkelig gode muligheder i.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at det var helt fantastisk træ med en lang række fordele. Det er jo smukt med en varm glød, trykimprægnering undgås, der er minimalt splinttræ, det er senvokset - stærkt og stabilt, hårdt som ask, og så er det miljørigtigt og bestandigt, siger direktør Erik Peetz.

Besøget i den russiske havn blev grundlaget for Viking Softwood, som i dag udelukkende køber, forarbejder og sælger netop Sibirisk Lærk – fyr og gran føres ikke længere.
Før i tiden blev lærk kun anvendt i værfts- og mineindustrien, men i dag indgår den bestandige træsort til såvel uden- som indendørs opgaver. Sibirisk Lærk er velegnet til eksempelvis gavlbeklædning, terrassegulv, hegn, legepladser, havemøbler, gulve, trapper, vægge og lofter.

- Vi har fået stadig større afsætning i årenes løb, og markedet for Sibirisk Lærk er generelt øget. Der er ingen officielle tal på importen af lærk, men der er tale om store mængder.

- Vi var den første danske trægrossist, som markedsførte og specialiserede os i Sibirisk Lærk, og gennem årene har det altid været et klart mål at lagerføre et bredt sortiment med et højt kvalitetsniveau. Vi samarbejder med førende importører i Europa, og udover eget lager med 2000 m2 træ kan vi trække på importørernes bufferlager på 30.000 m2 træ, oplyser Erik Peetz.

Der sælges en gros til tømmerhandler, træindustrier m.fl., og Viking Softwood råder over eget produktionsapparat til bearbejdning i form af profilering, høvling, keling m.m. Udover standardvarer udføres mange specialopgaver, bl.a. teknisk træbeskyttelse gennem specielle profiler. Standardprogrammet rummer et stort antal dimensioner.

Trækvalitet

Erik Peetz glæder sig i øvrigt over, at TOP har fundet frem til Sibirisk Lærk i en ny bog om træarter, hvor træsorten får fin omtale.

- Der er dog en misforståelse omkring kvalitetsbetegnelserne, hvor ’kvarta’ sættes lig med savfalden. Det er ikke korrekt. Savfalden dækker begrebet ’det der falder fra saven’, altså resultatet af kvaliteten på råvaren man fører ind i saven. Det er en bred betegnelse med en meget lang elastik. Kvaliteten kan forbedres ved aftale om, at det ringeste Seksta (6 sort) er sorteret fra. ’Kvarta’ er en sortering i henhold til en russisk sorteringsregel GOST 26002-83 og svarer nogenlunde til en god V:ta fra ’Gröna boken’. Altså en rimelig ensartet kvalitet, fastslår Erik Geetz.

Ren gambling

For at afhjælpe forvirringen omkring kvaliteten af sibirisk træ kommer han ind på mærkningen.

- De store eksportsavværker bruger sædvanligvis to bogstaver, der forsøger at ligne savværkets navn, men her benytter vi blot A og B. For U/S (1.2.3. sort) tilføjer man to stjerner, A**B. For ’Kvarta’ (IV:ta – 4. sort) tilføjes 1 stjerne A*B. For ’Kvinta’ (V:ta – 5. sort) tilføjes en streg A-B. For savfalden tilføjes SF, altså SFAB.

- Hvis man køber den mest gængse ’Kvarta’ (den der svarer til svensk V:ta), skal man ikke acceptere en vare mærket A-B. Mindre savværker kan godt betegne U/S, IV:ta og V:ta, men har ingen mærkning, og man har derfor ingen ide om, hvor det kommer fra. Køb er således noget af en tillidssag med mange overraskelser, og køb fra de mindre savværker med betegnelsen savfalden er ren gambling, mener Erik Peetz.

Plakater

Tilbage til det med direktørens begejstring for noget han ser eller oplever, og som han gerne vil bringe videre.

På Statens Museum for Kunst så han et af klenodierne, et billede af guldaldermaleren C.W. Eckersberg. Billedet er fra 1828 og forestiller det russiske linieskib ’Assow’ og en fregat på Helsingør red.

- Af Eckersbergs dagbøger fremgår det, at han så det russiske skib uden for København, men i sit atelier henlagde han søstykket til reden ved Helsingør.

På billedet ser man et imponerende eksempel på tidligere tiders anvendelse af lærketræ. En betydelig del af de russiske krigsskibe var således bygget af lærketræ, som til det formål var bedre egnet end egetræ. Det var for øvrigt også årsagen til, at der efter Københavns bombardement i 1807, da englænderne tog hele den danske flåde, foruden egeskove også blev plantet lærkeskov.

- Jeg blev så betaget af dette flotte billede, at jeg nu har fået fremstillet en række plakater, som jeg har sendt til mine forretningsforbindelser, fortæller Erik Peetz.




Det russiske linieskib ’Assow’ blev primært bygget af lærketræ. Her er det på guldaldermaleren C.W. Eckersbergs billede fra 1828 sammen med en fregat på reden ved Helsingør.