Byggeerhvervet kan yde bidrag

Dansk Byggeris kommentar til statsministerens åbningstale.

28-05-2008

Dansk Byggeris kommentar til statsministerens åbningstale.



- Vi skal få mere ud af de samme kroner ved at tænke os bedre om. Det er ikke ideologi, men sund fornuft, der udfordrer vanetænkning - og byggeerhvervet kan her yde deres bidrag.

Det siger adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri, i en kommentar til statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale.

- I Dansk Byggeri roser vi regeringen for dens økonomiske politik, som bl.a. understøtter den rekordlave rente og sænker skatten på arbejdsindkomst fra januar 2004. Vi må også anerkende regeringen for dens vedholdende bestræbelser på at lette vilkårene for at drive erhvervsvirksomhed.

Regeringen står imidlertid over for store udfordringer, når den vil holde fast i skattestoppet og samtidig forbedre velfærden. Vi skal med andre ord få mere ud af de samme kroner ved at tænke os bedre om.

Det er ikke ideologi, men derimod sund fornuft. Et mål, som udfordrer vanetænkning og medfører øget anvendelse af offentlige-private partnerskaber blandt løsningerne. Vi bliver nødt til at tænke over, hvordan vi bliver mere effektive uden at det går ud over kvaliteten.


Tre vigtige områder

Lad mig blot pege på tre områder, hvor byggeerhvervet kan bidrage til at fastholde kursen.

For det første skal det offentlige og bygge- og anlægssektoren blive endnu bedre til at samarbejde. Regeringens netop fremlagte initiativer for en statslig byggepolitik vil bidrage til at fremme byggeriets produktivitet, så vi opnår bedre kvalitet for færre penge. Tankerne bag staten som bygherre bør også indgå i overvejelserne om en strukturreform af den amts- og primærkommunale struktur.

For det andet skal det offentlige som bygherre blive bedre til at placere byggearbejderne om vinteren. Vantænkningen indebærer, at byggevirksomhederne knokler løs om sommeren, mens dygtige medarbejdere risikerer at gå ledige i vintermånederne.
Det koster mange millioner til dagpenge. Ved bedre planlægning, f.eks. i form af flerårig konkret budgetlægning, kan samfundet spare mange udgifter.

For det tredje skal vi stoppe forfaldet af dele af infrastrukturen. Der tænkes her på veje, jernbaner og kloakker. Enhver ved, at det er dyrere at rette op på noget, der ved mislighold er forfaldet, end at vedligeholde systematisk. Hullede veje, utætte kloakker, og hastighedsnedsættelser på grund af skrøbelige skinner koster samfundet mange penge, og regningen accelerer, jo længere politikkerne venter med at rette op på forfaldet.
Samtidig hermed vælter man disse omkostninger over på vore børn.

Jeg er overbevist om, at hvis vi gennemfører disse tre forslag, ligger der milliarder af kroner til staten, amterne og kommunerne i form af sparede udgifter. Penge der er hårdt brug for i en tid, hvor indtægterne er de samme og udgifterne vokser, udtaler Jens Klarskov.