Bygningsarbejdere på de store anlægsprojekter slider sig selv op, viser ny undersøgelse. Fagforening kræver lovindgreb.
28-05-2008
Bygningsarbejdere på de store anlægsprojekter slider sig selv op, viser ny undersøgelse. Fagforening kræver lovindgreb.
Af journalist Lars Solberg
Store projekter som Storebæltsbroen, Øresundsbron og Metroen er imponerende, men de kræver deres menneskelige ofre. En ny undersøgelse viser, at bygningsarbejdere har en markant højere dødelighed end andre erhvervsaktive mænd. En undersøgelse, der nu får fagforeningen SiD til at forlange et lovindgreb.
- Det skyldes dårlige velfærdsforhold og manglende fysiske faciliteter. Politikerne bliver nødt til at gribe ind på dette område og sørge for, at arbejderne får nogle ordentlige forhold, siger sekretariatsleder i SiD’s miljøafdeling Steen Mejlby.
Arbejdstilsynet har netop offentliggjort undersøgelsen, der er lavet af rådgivningsvirksomheden Carl Bro og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Det er Folketinget, der har finansieret undersøgelsen efter en politisk debat om forholdene for bygningsarbejdere på disse store anlægsprojekter.
Undersøgelsen har koncentreret sig om de tre store projekter; Storebæltsbroen, Øresundsbron og Metroen. Flertallet af de ansatte er danske, lidt mindre svenske og få af anden nationalitet.
Rapporten er baseret på statistiske oplysninger fra hospitalssystemet og interview med flere hundrede arbejdere.

Imponerende ser det ud, men byggeriet af blandt andet Øresundsbron koster menneskelige ofre. En nye undersøgelse viser, at bygningsarbejdere på de store anlægsprojekter bliver mere ramt af sygdom.
Dyster rapport
Og det er en dyster rapport, mener specialkonsulent i Arbejdstilsynet Christian Hansen, der er ansvarlig for den hos AT.
- Sammenlignet med almindelige erhvervsaktive ser det ikke godt ud, og det gør det heller ikke, når man sammenligner denne gruppe med almindelige bygningsarbejdere. Arbejdere på de store anlægsprojekter har både en højere dødelighed, og de behandles i langt højere grad af hospitalssystemet end andre erhvervsgrupper, siger Christian Hansen.
Den forhøjede dødelighed kan blandt andet ses i forbindelse med Storebæltsbyggeriet. Blandt 5791 bro- og tunnelarbejdere, der var ansat på byggeriet, er 64 døde siden afslutningen af byggeriet i 1996. Det er 35% mere end ventet, fastslår rapporten.
Den viser endvidere, at ansatte på de tre projekter har en forhøjet hyppighed af hjerte/karsygdomme og sygdomme i fordøjelsesorganer.
Den dårlige helbredstilstand skyldes blandt andet lange arbejdsdage med tungt arbejde og mangel på søvn og hvile, konkluderer rapporten.
Farlige pendlere
De ansatte på de store projekter kan opdeles i to grupper; dem der pendler, og dem der bor på stedet - de såkaldte campere. Oprindelig blev undersøgelsen sat i værk fra politisk side, da der var mistanke om, at især camperne på projekterne har det dårligst.
Men sådan er det ikke, viser undersøgelsen.
- Det er bemærkelsesværdigt, at der sker flere arbejdsulykker med hjemmeboende end med campere. Til gengæld viser undersøgelsen, at pendlerne med lange arbejdstider grundet træthed kan være farlige i trafikken, når de kører hjem, siger Christian Hansen fra AT.
Under alle omstændigheder slår undersøgelsen fast, at det er hårdt at være bygningsarbejder på de store projekter. Resultaterne overrasker ikke fagforeningen SiD.
- Vi har set, hvilke forhold vores medlemmer lever under. Men undersøgelsen er god, fordi den dokumenterer det, og så kan forholdene lettere ændres, siger sekretariatsleder i SiD’s miljøafdeling Steen Mejlby.
Har forsøgt
SiD har tidligere forsøgt at forbedre forholdene på området, men det har ikke været muligt.
- Danmark har slet ikke regler for overnatningsforhold nogen steder. I for eksempel Norge har de regler på dette område, og det har vi forsøgt at få indført i Danmark. Men hverken entreprenører eller de ansatte har været interesseret, og så er det jo svært, siger han.
Han mener, at grunden til, at entreprenører ikke vil være med, er de benhårde konkurrenceforhold, der er inden for dette felt. Selskaberne bliver nødt til at spare. Og at den enkelte arbejder ikke vil være med er, at deres primære behov er at tjene penge i en fart og få et stort dagfradrag.
Men lige meget om parterne vil eller ej, så skal der være nogen ordentlige arbejdsforhold, mener Steen Mejlby.
Han tror ikke, at det kan klares med en bedre overenskomst, da arbejdsgiverne kan melde sig ud.
- Der skal lovgivning til, der kan sørge for ordentlige forhold som gode overnatningsmuligheder og ordentlig mad i kantiner. De ekstra udgifter må bygherrerne klare, siger Steen Mejlby fra SiD.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tysk kvalitets siden 1860!
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger