UgensErhverv.dk

Kvarterløft betaler sig

Nu tør beboerne fortælle, hvor de bor

28-05-2008

Kvarterløft betaler sig. Det viser en ny undersøgelse fra By og Byg om resultaterne af de første syv kvarterløft, som begyndte i 1997 - i tre områder i København, et i Hvidovre og tre i jyske byer.

Kvarterløft er en indsats, der skal vende en negativ udvikling i et afgrænset byområde. Det gøres ved at forny boliger, byrum og grønne arealer, ved at rette op på beskæftigelsessituationen blandt beboerne, samt ved at forbedre de sociale og kulturelle forhold.

- Indsatsen har vist så positive resultater, fordi den har et vist omfang, er bredspektret og er langvarig, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen, By og Byg.

Det er de færre synlige sociale problemer, som misbrug og kriminalitet. Og de fysiske forbedringer af huse, gader, pladser og grønne områder har især gjort beboerne tilfredse. Men også beboerhuse og forskellige opholdssteder har sat sig positive spor i det sociale liv i områderne.

Investeret over en milliard

Den mere positive vurdering har i de fleste af områderne medført mindre fraflytning, og flere af tilflytterne har arbejde.

Der er hidtil ikke sket store ændringer i beboersammensætningen. Men i fire af kvartererne er indkomsterne og andelen af beskæftigede steget mere end i den pågældende kommune som helhed. Og beboerne tør nu fortælle andre, hvor de bor, fordi kvarterets omdømme er blevet bedre.

Erfaringerne fra kvarterløft vil fremover kunne bruges i mange andre kommuner til at organisere større byudviklingsprojekter.
I den samlede kvarterløftindsats er der investeret mere end en milliard kroner. 64% er statslige og kommunale midler, mens resten hovedsageligt stammer fra private fonde, EU-midler og beboerne.
Resultaterne af kvarterløftindsatsen er sammenfattet i bogen ’De syv første kvarterløft’.

-tm

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger