Butikskoncept lanceres i forsøg på at få flere forretninger.
28-05-2008
Butikskoncept lanceres i forsøg på at få flere forretninger.
En af de større malervarekoncerner vil med et færdigt butikskoncept søge at få gjort farvehandlere interesseret i at tilslutte sig kæden.
- Vi har et færdigt koncept for detailbutikker, og vi satser på, at farvehandlere fra andre kæder vil finde konceptet så attraktivt, at de flytter over til os. Det kan også ske i forbindelse med generationsskifte. Ligeledes kan der ske det, at vi ekspanderer via opkøb. Vores målsætning er i alt fald, at vi over de næste par år skal vokse fra de nuværende 28 butikker til omkring 80, fortæller direktør Kenneth Johansen, Beckers Maling.
I dag er de 28 butikker godt nok spredt over hele landet, men koncernen har nogle store ’huller’ i dækningen af landet, eftersom den ikke er repræsenteret i en række store byer som Århus, Aalborg, Odense og Næstved.
- Vi skal også være i store byer som disse, hvis vi vil gøre en forskel, og der skal lægges mærke til os.
Netop for at blive bemærket er Beckers Maling sponsor for en tv-programserie – egentlig ganske som flere andre malervarekoncerner. I dette tilfælde er det DR 1’s ’Hjerterum’.
Problem
Kenneth Johansen erkender dog, at branchen på længere sigt kan få et problem, da det ganske enkelt er svært at få nye farvehandlere.
- Branchen har en udmærket uddannelse, og problemet ligger i, at der ikke bliver uddannet særligt mange. Om det så er, fordi det ikke er attraktivt for unge i dag at blive farvehandler, eller om det er en følge af de små årgange, skal jeg lade være usagt.
Men hvis det kommer til opkøb, har koncernen den finansielle styrke. Beckers Maling har svensk oprindelse, når det gælder ejerskabet, men efter et mislykket forsøg på at opkøbe Dyrup blev Alcro-Beckers selv overtaget af finske Tikkurila, som er industriforetagendet Kemira Oys malervarekoncern.
For Kenneth Johansen er det ret nemt at analysere mulighederne for ekspansion.
- Nye forretninger skyder da op, men det er få, og hvis man ser på markedet generelt, er der nok lidt for mange forretninger. Konkurrencen er hård specialforretningerne indbyrdes og med byggemarkederne, hvor markedsfordelen vel er fifty-fifty. Der er nok en tendens til, at specialforretningerne i denne tid vinder lidt af det tabte tilbage ved at gå frem. Hvad jeg kan læse mig frem til i medierne, er årsagen et højere serviceniveau i specialforretningerne, siger han.
Beckers er i øvrigt langt større i Sverige end i Danmark, da der er omkring 250 svenske butikker med en markedsandel på godt 40%. Hovedmarkedet for koncernen er i dag Norden og landene rundt om Østersøen.
Produkter
Blandt nye produkter har malervarekoncernen med held lanceret en magnetmaling.
Det er et nicheprodukt, hvor man kan male plane flader, som kan bruges til f.eks. opslagstavler. Egentlig er det en simpel maling med metalspåner i, som ikke ruster. Mange har da også søgt at gøre os kunsten efter med denne vandbaserede grundmaling, men uden held, siger Kenneth Johansen.
En af fordelene ved magnetmalingen er, at den kan tåle at blive malet over med en anden farve, uden at den magnetiske effekt påvirkes. Selve magnetfarven har en mørk grå nuance, og netop derfor vil mange gerne male den over med en anden kulør.
-jhan

Beckers har med held lanceret en magnetmaling, der kan benyttes både i privathjemmet, f.eks. på børneværelset, eller på kontoret f.eks. som opslagstavle.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tagdækkernes faldsikringssystem
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Fra Typehus til Drømme Villa
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger