De små kommuner har stadig vanskeligere ved at løfte opgaverne, mener Dansk Byggeri.
28-05-2008
De små kommuner har stadig vanskeligere ved at løfte opgaverne, mener Dansk Byggeri.
I løbet af 2003 skal regeringen se på forslag til en ny organisering af den offentlige sektor. Regeringen har nedsat en strukturkommission, som blandt andet skal undersøge mulighederne for kommunesammenlægninger og nedlæggelse af amterne.
- Der er meget, der tyder på, at en effektiv opgavevaretagelse kræver, at antallet af kommuner i Danmark reduceres, udtaler Dansk Byggeris formand, Povl Christensen, og peger dermed på, at de små kommuner har stadigt vanskeligere ved at løfte opgaverne.
Det er især den øgede kompleksitet i lovgivningen og de stadig højere krav til omfanget af den kommunale service, der ifølge formanden for erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri aktualiserer behovet for en tidssvarende organisering af den offentlige sektor.
- Vi ved, at de små kommuner har vanskeligheder ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og for Dansk Byggeri er det afgørende, at den offentlige sektor til hver en tid har de bedste rammer for en effektiv opgavevaretagelse.
Povl Christensen ser det stigende antal kommunale samarbejder, fx. på skatteområdet, som en konsekvens af denne udvikling og som udtryk for, at kommunerne ikke altid magter at løfte opgaverne på egen hånd. På affaldsområdet vælger flere og flere kommuner at henlægge ansvar og kompetence til kommunale fællesskaber.
Det er ifølge Povl Christensen problematisk, fordi man hermed flytter ansvaret væk fra de folkevalgte organer og væk fra den bevågenhed og demokratiske kontrol, som kommunalbestyrelserne er underlagt.
- Det er Dansk Byggeris opfattelse, at større kommuner kan blive til gavn for de private bygge- og anlægsvirksomheder. For med større kommunale enheder vil blandt andet de tekniske forvaltninger blive større og mere professionelle. De vil kunne tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft og blive mere professionelle i deres samarbejde med de private bygge- og anlægsvirksomheder.
- Større kommuner vil også være bedre klædt på til at afprøve nye samarbejdsformer som Offentligt Privat Samarbejde og partnering. Samtidig vil en mere effektiv offentlig sektor frigøre ressourcer til andre formål – fx en øget vedligeholdelse af offentlige bygninger og anlæg.
Povl Christensen understreger, at man i Dansk Byggeri ønsker en afbalanceret regional udvikling - også her vil en ændret kommunal struktur være gavnlig. Større kommunale enheder vil øge kommunernes mulighed for at påvirke den regionale udvikling.
- Dansk Byggeri lægger vægt på, at de overvejelser, der i øjeblikket gøres i forhold til den kommunale struktur, udmøntes i en løsning, der sikrer, at kommunerne koncentrerer sig om at varetage de opgaver, som kun kommunerne kan varetage. Det vil sige løsning af velfærds- og myndighedsopgaver, og overlader udførelsen af bygge- og anlægsopgaver til sektorens virksomheder, siger Povl Christensen.
Endelig peger Dansk Byggeri på, at eksistensen af tre skatteudskrivende instanser – stat, amter og kommuner - er medvirkende til at løfte beskatningsniveauet. En ændring af den offentlige sektors organisering bør derfor indebære en reduktion i antallet af skatteudskrivende instanser.
Læs marts 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger