UgensErhverv.dk

Billig tysk arbejdskraft

En tysk forretningsmand har fundet en fidus i den tyske tilskudsjungle og giver danske håndværksmestre tilbud om tysk arbejdskraft til lav løn.

28-05-2008

En tysk forretningsmand har fundet en fidus i den tyske tilskudsjungle og giver danskere tilbud om tysk arbejdskraft til lav løn.



Tyskere kan med et tilskud på omkring 60 kr. i timen fra den tyske stat levere organiserede og uddannede håndværkere til langt under den normale danske timeløn.

Det er en forretningsmand fra Kiel, Carsten Rahtjen, der har fundet denne fidus i den tyske tilskudsjungle.

Det er ikke Carsten Rahtjen selv, der vil stå for byggerier i Danmark, men han vil formidle tyske håndværkere til danske håndværksmestre.

I omkring 3.000 e-mails og telefaxer har han henvendt sig direkte til danske håndværksmestre. I henvendelsen hedder det, at der er tale om gode tyske ´handverkere´, og at timeprisen er 120 kr. - ´inklusive alle omkostninger som sociale omkostninger, andre lovpligtige omkostninger, ophold osv.´ De tyske ´hanverkere´ er medlemmer af de respektive tyske fagforeninger, oplyses det.

- Grunden til den favorable pris er, at den tyske regering yder et væsentligt tilskud til ´eksport af arbejdskraft´. Det er også din garanti for, at alle gældende EU-regler og love overholdes, hedder det i henvendelsen fra det tyske firma.

Der tilbydes teams fra fem til 50 håndværkere.

Til sammenligning koster det en dansk håndværksmester mellem 175 og 190 kr. i timen at have en dansk svend ansat.

Ifølge JydskeVestkysten vil EU-ordfører Henrik Dam Kristensen (S) rejse sagen i Folketinget.

SiD er opmærksom på det tyske byggefirma - Liening + Partner Bau, der altså tilbyder at løse byggeopgaver i Danmark til dumpingpriser. SiD har bedt Socialdemokratiets formand Mogens Lykketoft om at undersøge sagen.

- Hvis der er tale om, at den tyske stat støtter den tyske byggebranche til eksport af arbejdskraft, er det efter mine begreber i strid med EU-reglerne, mener Stig Schlünsen, forretningsfører i SiD´s B.O.S.-gruppe.

Dansk Byggeri har tidligere udtalt, arbejdsgiverne har en fælles interesse med fagforbundene i, at dansk lovgivning og danske overenskomster bliver overholdt.

jh

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger