Punktvis fastgørelse fremhæver glassets lethed og transparens.
28-05-2008
Punktvis fastgørelse fremhæver glassets lethed og transparens.
Af Niels Nielsen, arkitekt maa
Bolte og beslag anvendes i stigende grad til fastgørelse af store glasplader i byggeriet. Den punktvise fastgørelse fremhæver glassets kvaliteter og øger indtrykket af en let og transparent bygning. Den minimale ophængningsmetode øger fokuset på detaljeringen.
Kalkbrænderihavnen i Københavns Nordhavn karakteriseres facaden på to store kontorhuse ud mod Kalkbrænderihavnsgade af glasplader med en sart grøn nuance. Farven er fremkommet med hvidt silketryk på bagsiden. For den ene bygnings vedkommende med et bølget mønster, der afspejler husets maritime placering. På det andet hus er mønsteret en kombination af små 1-taller og nuller, der fortæller om husets lejere fra softwarebranchen.
Hver af pladerne er fastgjort med seks bolte til et bagvedliggende aluminiumsskinnesystem skruet ind i den bærende konstruktion af præfabrikerede sandwichelementer i beton. Boltene har et grisetrynehoved og er i rustfri stål med en plastikkappe til at optage tolerancer og termiske udvidelser i materialet.
Spejle dagslys
Udvidelsen af Roskilde Amts Sygehus i Køge består af en toetagers bygning i røde mursten, der omkranser to mindre udendørs gårdrum. Det ene gårdrum huser en mindre auditoriumbygning med en facadebeklædning af aflange grønne glasplader. Bygningens vægge skråner svagt, og formen understreges ved, at glaspladerne er sat på klink, som var det en træbeklædning.
Hver glasplade hviler på bare to beslag, der knapt er synlige. Sløringen af den konstruktive opbygning fremhæver glassets sprødhed og skaber indtrykket af en let bygning, hvor der fokuseres på glassets evne til at spejle dagslyset og ændre karakter med vejrliget.
Tung og mørk
På en tidligere industrigrund på Amager har teleselskabet Orange opført deres nye domicil. Bygningen er indvendigt organiseret omkring et enormt panoptisk rum, der strækker sig op gennem alle fem etager. For at skabe visuel forbindelse på tværs af det panoptiske rum og samtidig lave en lyddæmpende foranstaltning udgøres den ene side af det langstrakte rum af en gigantisk glasvæg.
Hele væggen består af 344 stykker glas med en højde på 3,40 m og en bredde på 1,5 m. Hvert glasstykke fastholdes af to speciallavede beslag i top og bund med kraftige dimensioner, der skal bære de 16 mm tykke laminerede glasstykker med hver en vægt på omkring 350 kg. For at forhindre udbøjning, der i værste fald vil kunne føre til brud, men først og fremmest for at øge tryghedsfornemmelsen for medarbejderne, understøttes glaspladerne med endnu to beslag monteret i en tredjedels højde.
Monteringen af glasstykkerne med beslag frem for en mere traditionel løsning med vinduesrammer gør, at væggen får en anderledes lethed og transparens. Vinduessprosser ville dominere synsindtrykket, når glasvæggen blev set fra siden eller nedefra, og få den til at fremstå tung og mørk.

I Kalkbrænderihavnen er flere af de høje kontorbygningers facader beklædt med grønne glasplader fastgjort med kraftige bolte i rustfri stål. - Foto: Tom Bartho.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tysk kvalitets siden 1860!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger