UgensErhverv.dk

Ny vejviser til succes

Håndbog går i dybden med alle detaljer i arbejdet med forretningsplanen i de mindre virksomheder.

28-05-2008

Håndbog går i dybden med alle detaljer i arbejdet med forretningsplanen i de mindre virksomheder.


Der er mange veje til fremgang og lønsomme forretninger for private virksomheder, men uanset hvilken vej, man ønsker at gå, betaler det sig at have et godt kort ved
hånden, når man stævner ud. En forretningsplan er virksomhedens systematiske og gennemtænkte kort på, hvordan den vil nå sine mål.

Forlaget SMV-litteratur udgiver nu den hidtil mest omfattende og alsidige håndbog om emnet på dansk.

- En solid og vel gennemarbejdet forretningsplan er en del af fundamentet for enhver virksomhed, men alt for ofte ser vi, at små nystartede virksomheder forsømmer arbejdet
med forretningsplanen. Ejeren og stifteren ved jo udmærket selv, hvilken vej han satser på og hvorfor – men pointen er, at det gør hans samarbejdspartnere ikke.

- Forretningsplanen er et helt nødvendigt redskab i kommunikationen med banken, revisoren og eventuelle investorer, der skal bidrage med rådgivning og kapital, siger direktør i Håndværksrådet, Lars Jørgen Nielsen i anledning af udgivelsen.

- Jeg håber, mange virksomheder vil tage håndbogen til sig og bruge den i arbejdet med at lægge en god forretningsplan til gavn og glæde for deres virksomheder, siger Lars Jørgen Nielsen.

”Forretningsplanen – Håndbog for SMV’ere og iværksættere” er opbygget som et lille leksikon, der tilsammen går i dybden med alle detaljer i arbejdet med forretningsplanen. Der er 10 afsnit og i alt 47 kapitler – alle skrevet af fagfolk, der er specialister på det en-
kelte emne og som har praktisk erfaring med det.

- Det er ikke en bog, der nødvendigvis skal læses i sin helhed. Meningen er, at den enkelte virksomhedsejer kan bruge bogen som håndbog. Vi har søgt at komme hele vejen
rundt, så man altid kan finde de svar, man har brug for, siger afdelingschef John Aagaard fra Håndværksrådets 1internationale afdeling, som sammen med tre medredaktører
har produceret bogen, der er på 530 sider.

”Forretningsplanen – Håndborg for SMV’ere og iværksættere” af Jens Graff, Steen Kaas Andersen, Hans Jørgen Lorenzen, John Aagaard, Forlaget SMV-litteratur, august 2003. 530 sider.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger