En række initiativer skal imødegå gentagelser af alvorlige bygningssvigt som tagkollapset i Ballerup og den nedstyrtede skalmur på Amager.
28-05-2008
En række initiativer skal imødegå gentagelser af alvorlige bygningssvigt som tagkollapset i Ballerup og den nedstyrtede skalmur på Amager.
Danske bygninger skal være sikre.
Erhvervs- og Boligstyrelsen har sammen med Dansk Byggeri taget en række initiativer, der skal imødegå gentagelser af alvorlige bygningssvigt som tagkollapset på Siemens Arena og den nedstyrtede skalmur på Amager.
- Vi er i Dansk Byggeri stærkt optagede af at øge sikkerheden for byggeriets brugere ved at forbedre byggeriets kvalitet. Vi har derfor fulgt de aktuelle bygningssvigt nøje for at opsuge og formidle erfaringer i de løbende bestræbelser på at øge byggeriets kvalitet. Desuden har Erhvervs- og Boligstyrelsen taget en række initiativer, som Dansk Byggeri har
deltaget i og støtter, fortæller afdelingschef i Dansk Byggeri, Kjeld Almer Nielsen.
Skrappere krav til statikken
Statikeranerkendelsesordningen er blevet taget op til kritisk granskning, og der er fremsat forslag om en række stramninger. I et tillæg til Bygningsreglementet (BR95) indføres der krav for bygninger i høj sikkerhedsklasse, hvor konsekvenserne af svigt kan være særligt alvorlige.
De nye krav er, at de statiske beregninger, tegninger og specifikationer skal gennemgås af en statiker, som er godkendt af statikeranerkendelsesudvalget.
- Det er desuden et krav, at den pågældende statiker er uafhængig af bygherren, byggeriets rådgivere og dets entreprenører. I praksis er det kommunens tekniske forvaltning, der skal godkende valget af statikeren, forklarer Kjeld Almer Nielsen.
Derudover kan kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed nu forlange en redegørelse for, at konstruktioner opfylder de konstruktive bestemmelser i BR95, og at redegørelsen følger en ny vejledning for opstilling af statiske beregninger. Fremover skal kommunen i den enkelte sag vurdere, om der skal stilles krav om en redegørelse og/eller om anvendelse af godkendt statiker.
Bygninger i høj sikkerhedsklasse
I et forslag til et nyt tillæg til DS 409, Norm for sikkerhedsbestemmelser, præciseres det, hvilke typer af byggeri der betragtes som høj sikkerhedsklasse, og dermed skal være omfattet af Bygningsreglementets krav om en uvildig tredjepartskontrol.
- Det drejer sig f.eks. om hospitaler og industribygninger med mere end fem etager samt bygninger med mere end 15 etager til brug for boliger, kontorer og undervisning. Endvidere er tribuner og bygninger med store spændvidder omfattet, forklarer Kjeld Almer Nielsen.
- En anden skærpelse i tillægget til normen er, at der indføres krav for konstruktioner i normal og høj sikkerhedsklasse om, at der skal udføres kontrol af projekteringen af andre personer end de oprindelig ansvarlige.
Trådbindere i skalmure og hulmure
Dansk Byggeri har sammen med Erhvervs- og Boligstyrelsen, By og Byg og flere af byggeriets andre organisationer arbejdet på at afklare årsager og risiko for svigt af bindere i skalmure og dobbeltmure. Der er enighed om, at skalmuren på den bygningsgavl på Amager, som delvis faldt ned, på mange måder var speciel. Der er imidlertid grund til, at bygningsejere får undersøgt de skalmure og hulmure, som befinder sig i risikogruppen.
- Der vil i august blive udgivet et BYG-ERFA blad, der beskriver problemstillingen og udpeger bygninger med særlig sikkerhedsrisiko. Murerfagets Oplysningsråd udgiver - ligeledes i august - information om, hvordan udbedring kan ske hensigtsmæssigt, siger Kjeld Almer Nielsen og henviser til hjemmesiderne www.muro.dk og www.bygerfa.dk.
Endelig har Erhvervs- og Boligstyrelsen udsendt en informationsskrivelse til alle kommuner og en række bygherreorganisationer med en opfordring til at få undersøgt skalmure og hulmure i bygninger, som er i risikogruppen.
Forebyggelse af svigt
Dansk Byggeri tog i maj initiativ til en drøftelse med en række af byggeriets parter herunder forsikringsbranchen, om det ville være muligt gennem en systematisk indsats at identificere risici for fremtidige bygningssvigt.
- Svigt kan naturligvis forekomme bl.a. som følge af ælde, manglende vedligeholdelse eller som følge af, at man på udførelsestidspunktet ikke havde den tilstrækkelige viden - de såkaldte udviklingssvigt. Men af hensyn til den fremtidige sikkerhed er det vigtigt at identificere de eventuelle risici, understreger Kjeld Almer Nielsen.
Initiativet er blevet fulgt op af Erhvervs- og Boligstyrelsen, som har indbudt til et samarbejde. Det er nu besluttet, at By og Byg udarbejder en handlingsplan for indsamling, bearbejdning og formidling af viden om konstruktioner, bygningsdele og materialer, som indebærer en potentiel risiko for et svigt.
Fokus på kvalitetssikring og bygningsdrift
Dansk Byggeri forventer, at initiativerne samt den øgede fokus på kvalitetsstyring og ?sikring i projekteringsfasen og under udførelsen, vil medvirke til at sikre og øge kvaliteten af byggeriet.
- Det skal understreges, at hvis vi skal sikre en langvarig god kvalitet af byggeri, kræver det tillige en mere systematisk og bedre drift og vedligeholdelse af den eksisterende bygningsmasse, end det ses mange steder i dag.
- Samtidig er der behov for, at erfaringer omkring fejl og svigt indsamles, analyseres og formidles mere systematisk til det samlede byggeerhverv. Den forebyggende indsats skal have en mere central placering i byggeriets fremtidige proces- og produktudvikling, slutter Kjeld Almer Nielsen.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tysk kvalitets siden 1860!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Fra Typehus til Drømme Villa
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger