Partnerskaber, der bygger på fair play, kan blive nyt omdrejningspunkt i samspillet mellem den offentlige og private sektor, mener direktør i Dansk Byggeri.
28-05-2008
Partnerskaber, der bygger på fair play, kan blive nyt omdrejningspunkt i samspillet mellem den offentlige og private sektor, mener direktør i Dansk Byggeri.
Af Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri
Partnerskaber mellem private virksomheder og de offentlige forvaltninger kan blive det nye omdrejningspunkt i varetagelsen af den offentlige sektors opgaver. Dermed vil 1980´ernes ideologiske tilgang til udlicitering og 1990´ernes skarpe opdeling i rollerne som bestiller og udførende, blive afløst af samarbejde og dialog om kompetencer og definerede kvalitetskrav.
Inspirationen til partnerskab mellem den offentlige og den private sektor er hentet fra byggeriet, hvor man i de senere år har gjort en række gode erfaringer med såkaldt partnering. Idéen er, at bygherre, udførende og rådgivere puljer deres viden og erfaring i et forpligtende samarbejde med fælles mål og succeskriterier. Samarbejdet baseres på løbende dialog, åbne kalkulationer og regnskaber.
Udlicitering på det tekniske område kan være vedligeholdelse af veje, drift af bygninger og grønne områder eller drift af spildevandsanlæg. Det er opgaver, der typisk udbydes i flerårige aftaler, og som er kendetegnet ved respekt for kompetencer i såvel den offentlige sektor som i private virksomheder.
Grundlaget for et bæredygtigt partnerskab skabes i udbudsfasen ved at den offentlige forvaltning efterlever regler om fair play. Det vil sige en realistisk og reel beskrivelse af de opgaver, der skal løses, samt åbenhed omkring tilbudsafgivelse og vurdering af indkomne tilbud og tildelingskriterier.
Der er dermed ikke plads til skjulte dagsordner, som alene har til hensigt at tilfredsstille et politisk ønske om at undersøge prisen på en opgaves varetagelse i markedet, hvor der efterfølgende manipuleres med tal og serviceniveau for at fastholde opgaven i den offentlige forvaltning.
Det vil hurtigt rygtes, hvilke offentlige forvaltninger, der har reelle hensigter med et samarbejde, og hvem der manipulerer sig til et ønsket udbudsresultat. Offentlige forvaltninger, der manipulerer sig til et ønsket resultat, diskvalificerer sig selv.
Heldigvis er der allerede flere gode eksempler på, at ideen om partnerskaber vinder frem. Vejdirektoratet er en af de offentlige institutioner, der er kommet længst ved for nylig at indgå en fireårig partneringaftale med tre entreprenørfirmaer til en samlet værdi på 200 mio. kr. Aftalen omfatter vedligeholdelse af veje og er baseret på åben dialog og åbne kalkulationer samt en samarbejdsform, hvor parterne i fællesskab udvikler indholdet i aftalen.
Banestyrelsen er gået i dialog med en entreprenør om udvikling af samarbejde om vedligeholdelse af nordsjællandske S-togsstationer, mens Holstebro Kommune har entreret med en privat virksomhed om driften af kommunale veje og parker.
Der er også eksempler på små lokale håndværksvirksomheder, som har fundet sammen og puljet deres kompetencer for herved at kunne deltage i brede og længerevarende samarbejder med en kommune om drift af bygninger.
Der er altså allerede gode eksempler på partnerskab mellem det offentlige og private virksomheder. Og vel at mærke eksempler, som viser, at opgaveløsningen får tilført nye kompetencer, samtidig med at der opnås økonomiske besparelser. Kommunernes Landsforening har beregnet besparelser på 10 til 15 procent på det tekniske område og slår fast, at der i mere end 90 procent af opgaverne er tilfredshed med samarbejdet med de private leverandører.
Men et nyt sæt regler for fair play skal udvikles som grundlag for længerevarende partnerskaber, gerne i et samspil mellem den offentlige sektor og repræsentanter fra private virksomheder - en opgave som Dansk Byggeri er klar til at gå ind i.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Fra Typehus til Drømme Villa
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger