Ny penselguide skal gøre det lettere for GDS’ere ved valg af pensel og støtte butikspersonalet i deres rådgivning af kunderne.
28-05-2008
Ny penselguide skal gøre det lettere for GDS’ere ved valg af pensel og støtte butikspersonalet i deres rådgivning af kunderne.
Af journalist Jørgen Hansen
Når GDS’eren står i forretningen og skal vælge pensel, kan det være utroligt svært at træffe det rigtige valg, for der er jo et kæmpe udbud af pensler. Og ekspedienten er ikke altid faguddannet med stor viden om lige netop penslers anvendelse.
- Når der er blevet købt maling for en formue, vil man også have den rigtige pensel. Malermesteren ved naturligvis, hvad han skal bruge, men anderledes forholder det sig med GDS’eren. Udover at der er et meget stort udvalg, findes der jo også pensler i alle prisstørrelser. Det kan være svært at vide, hvorfor en enkelt lille pensel kan koste over hundrede kroner, når man på hylden ved siden af kan få en hel posefuld for 20-30 kr., siger salgsleder Per Hussman, Guldberg Penselfabrik.
Det er en af årsagerne til, at penselfabrikken i Kolding nu har udarbejdet en penselguide.
- Guiden er tænkt som en hjælp til kunden, men kan naturligvis også støtte butikspersonalet i deres rådgivning af kunderne.
Gode råd
I guiden oplyses således om, hvad de enkelte penseltyper typisk benyttes til, og i hvilke størrelser de fås. Eksempelvis oplyses om ovalpensel nr. 78, at den fås i størrelserne 25, 35, 45, 55 og 65 mm, og at den typisk bliver brugt til paneler og karme, vinduer, lister, kanter langs loft/væg og kanter langs paneler.
Desuden indeholder guiden nyttig information omkring vedligeholdelse af pensler. Vi er sikkert flere, der kan holde en hel penselfabrik beskæftiget – nok bliver penslerne sædvanligvis straks sat i blød efter brug, men så kommer vi ikke videre, før de er tørret ind.
Penselguiden er i et handy format og kan ophænges ved penslerne for at huske alle på, at gode pensler fortjener en god behandling.
Samtidig slås i guiden meget naturligt et slag for at benytte pensler lige netop fra denne penselfabrik. Her findes både oval- og rundpensler, modler, fernispensler, træmalere, halvanstrygere, facadepensler, radioator- og jumbopensler, stik-, tag- og skibspensler.
Eneste tilbage
- De enkelte malermestre kender vore produkter, og i malerbranchen går de for at være penslernes Rolls Royce. Malermesteren ønsker ordentligt værktøj, og så gør det ikke noget, at penslen er noget dyrere. Mange GDS’ere kender os derimod ikke, men når de hører om os, synes de, det er spændende, der findes en sådan dansk fabrik med produkter af så høj kvalitet, siger Per Hussmann.
Det specielle ved fabrikken er, at den er den eneste, som er tilbage, hvor penslerne håndlaves. De fabrikker, som tidligere også stod for håndlavede pensler, har flyttet produktionen til udlandet, typisk Fjernøsten, hvor penslerne kan fremstilles til en lavere pris.
- Vi kan ikke flytte produktionen, for så kan vi ikke opretholde den kvalitet, vi står for.
Hemmeligheden
Penslerne håndlaves af ’dobbeltkogte’ svinebørster af fineste kvalitet fra Shanghai, og skaftet, der er af ulakeret bøgetræ, er både smukt og ergonomisk udformet for at modvirke træthed og gener under arbejdet.
- Hele hemmeligheden ligger i børsternes kvalitet. De skal være ensartede, lige og akkurat lige lange – børsterne skal være spændstige uden at være grove. Hvert enkelt hår skal være hult indeni og spaltet i enden. Desuden sikrer korrekt kogning en vis imprægnering imod vand.
Hårene er spaltede i den ene ende. Penslen er således helt ude i spidsen to-tre gange så ’fin’, som antallet af hår antyder. Derved undgås striber.
Da det kun er de yderste millimeter, som er spaltede, har penslen fortsat en stor spændstighed, så det er muligt at trække malingen ud i ganske tynde lag.
Når hårene skal være hule, hænger det sammen med, at en god pensel dermed får en evne til at ’holde på malingen’. Man skal altså ikke dyppe så tit.
- Hårene er nænsomt behandlet, så penslen afgiver malingen på en måde, så man får en jævn overflade fra første strøg. Og den efterlader ingen hår.
Når der ses helt bort fra prisen, er der en ulempe ved svinebørster, for de mister spændstigheden, når de kommer i vand. De er derfor bedst til alle ikke-vandige malinger, træbeskyttelse m.v.
Kunstfibre eller blandingsfibre er at foretrække til vandige malinger.
- Det er vigtigt at finde ud af, hvad der skal males og med hvilken maling, før man beslutter sig for en pensel.
- Netop nu er det jo højsæson for at male specielt udendørs, og det er en af vor mest travle perioder. Heldigvis bliver der sat stadig mere fokus på de enkelte pensler, hvad de formår, og hvad de skal anvendes til, og det har været med til at give os medvind med vort specialprodukt, siger Per Hussmann.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tysk kvalitets siden 1860!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Fra Typehus til Drømme Villa
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger