IT-revolutionen i byggeriet breder sig

Systemerne skal bringes til at ’snakke sammen’ – det er meget bedre end at satse på et umuligt totalsystem.

28-05-2008

Systemerne skal bringes til at ’snakke sammen’ – det er meget bedre end at satse på et umuligt totalsystem.

Af adm. direktør Erik Ross Pedersen, Danske Entreprenører

Der er mange, som kritiserer byggeriets virksomheder. Man synes, kvaliteten er for ringe, og produktiviteten er for lav. Nu er det også blevet almindeligt at angribe de byggende for manglende brug af IT-teknologien.

Kritikerne henviser til, at bygge- og anlægsvirksomheder er langt bagefter den faste industri, når det gælder brugen af edb. Men er det nu rigtigt?

De færreste af kritikerne har været på en byggeplads eller i en tegnestue eller hos en materialeproducent. Havde de været det, ville vurderingen af byggeriets IT-stade nok være lidt mere nuanceret. For praktisk talt alle virksomhederne i branchen bruger edb dagligt og uden at overveje det. Sådan er hverdagen blevet. Og det er godt, for selvfølgelig må virksomheder, der vil overleve, kunne bruge det smarte værktøj, som edb-systemerne tilbyder.

Store og små virksomheder, udførende og producerende, rådgivende og koordinerende, alle bruger de hele tiden edb. Check dem!

Ingen sympati for fælles sprog
Men kritikerne har endnu et anklagepunkt: Systemerne hænger ikke sammen, siger de. Og det må der gøres noget ved. Derfor bør der udvikles et ’fælles IT-sprog’ for alle, der har med byggeriet at gøre - fra bygherrer over rådgivere til udførende og leverandører.

Regeringen har afsat et tocifret millionbeløb over tre år til at afhjælpe denne pinlige mangel. Det er samtidig mere end antydet, branchen selv skal doble beløbet op, så der bliver lidt flere penge at gøre godt med.

Den tankegang, der ligger bag ideen om det fælles sprog, må give anledning til to bemærkninger.

For det første ved alle, der beskæftiger sig med edb, at hvis man skulle skabe et fælles sprog for byggeriets edb-systemer, ville det kræve ikke et tocifret millionbeløb, men et tocifret milliardbeløb. Og de penge kan ikke skaffes.

For det andet er der allerede i dag brugt enorme summer i alle typer af virksomheder på at udvikle egne edb-systemer. Og de, der har brugt mange penge på en sådan udvikling, vil ikke have megen sympati for at gå over til et fælles sprog, som vil betyde skrotning af egne systemer for at få noget fælles, der måske er langt ringere.

Snitflade til eksisterende systemer
Det er en god ide at inspirere byggevirksomhederne til øget satsning på edb. Det kan bygherrerne – gerne med de store og stærke offentlige bygherrer i spidsen – medvirke til ved at kræve edb-dokumentation for de produkter, man køber.

Og software-producenterne bør pålægge sig selv i det videre udviklingsarbejde altid at tage højde for det eller de nye systemers snitflade til eksisterende systemer.

På begge felter ville økonomisk ’inspiration’ være fornuftig, for alle vil naturligvis have glæde af, at de mange forskellige systemer kommer til at ’snakke sammen’ på en hensigtsmæssig måde.

Edb-revolutionen i byggeriet breder sig med lynets hast. Det kan – og må – ingen forhindre. Men fornuftig inspiration til at få de eksisterende og de kommende programmer til at spille sammen ville være en god ide – og meget bedre end at satse på et umuligt totalsystem.

Det har man faktisk heller ikke gjort andre steder, for hen ad vejen vil markedet afgøre, hvilke systemer der bliver de ledende og derfor dem, alle nye systemer forholder sig til.

Kilde: BygTek nr. 6/02