UgensErhverv.dk

Første grønne betonbro

Flere slags ny beton bliver afprøvet på bro ved Vejle.

28-05-2008

Flere slags ny beton bliver afprøvet på bro ved Vejle.

I løbet af sommeren vil Danmarks første bæredygtige betonbro stå klar ved Tørring nær Vejle. Broen bliver bygget af miljøvenlig beton, som blandt andet reducerer CO2-udledningen med op til halvdelen.

- Folk vil ikke umiddelbart kunne se det, men vi afprøver faktisk flere slags ny beton på broen, oplyser sektionsleder Mette Glavind, Teknologisk Institut.
Broen vil blive det første synlige resultat af et større samarbejde, hvor Teknologisk Institut skal afprøve og rådgive om betonen. Den grønne beton er da også en dansk ide udviklet på netop dette institut.

To nye betontyper
På broen afprøves en ny type cement, som er mindre energikrævende at producere, og som derfor giver mindre miljøbelastende betoner end ved den traditionelle fremgangsmåde. Desuden afprøves to betontyper, som bruger restprodukter og derfor kan betragtes som CO2-neutrale.

Den ene betontype er med store mængder flyveaske, som er et restprodukt fra kulkraftværker. Den anden er en beton med slamaske, som er et restprodukt fra forbrændingen af spildevandsslam.

Mellem to til fem procent af verdens CO2-udslip stammer fra cementproduktionen. I Danmark produceres, hvad der svarer til halvandet ton beton per indbygger om året.

På broen arbejdes desuden med rustfri armering. Beton kan tage tryk, men ikke træk, og derfor bliver betonen armeret. Almindelig armering kan dog ruste, hvilket giver behov for reparationer, og derfor arbejdes med rustfri armering som en miljøvenlig løsning, hvor behovet for reparationer mindskes.

Broen er det første synlige bevis på et samarbejdsprojekt, Ressourcebesparende Betonkonstruktioner, mellem Teknologisk Institut, Cowi, MT Højgaard, Unicon, Aalborg Portland, Vejdirektoratet, Sydsten, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger