De fleste vil hellere starte fra bunden end overtage en virksomhed.
28-05-2008
De fleste vil hellere starte fra bunden end overtage en virksomhed.
Af direktør Jesper Bøge, ASE
45.000 virksomheder bliver sat til salg inden for de næste år. Men mange af dem får problemer med at finde en køber. For det er de færreste potentielle købere, der vil overtage allerede eksisterende virksomheder. De vil hellere selv starte fra bunden. Det viser en undersøgelse, ASE gennemførte i samarbejde med Gallup. Fremtidsudsigterne er altså dystre for mange af de virksomhedsejere, der ønsker at afhænde deres virksomhed i løbet af de kommende år.
Netop med udsigt til de små ungdomsårgange bliver problemet skærpet i fremtiden. Der bliver for alvor tale om købers marked. Og der er derfor al mulig grund til at øge indsatsen for at lette vilkårene for generationsskifter. Heldigvis er der allerede taget en del positive og helt nødvendige initiativer de seneste år. Og regeringens erhvervspakke er bestemt også et skridt i den rigtige retning.
Men nogle af de væsentlige barrierer er stadig skatteproblemer og finansiering af virksomhedskøb for overtageren. Danmark har et skattesystem, som gør det svært at spare op til egen virksomhed. Der er derfor ingen tvivl om, at der fortsat politisk kan gennemføres lempelser af generationsskifte.
Det kan vi kun opfordre til, at regeringen gør noget ved.
Men det er selvfølgelig ikke kun fra politisk side, at der skal gøres en indsats.
Planlæg i god tid
De selvstændige kan selv gøre meget for at sikre deres tilværelse.
Netop fordi det bliver købers marked, bliver det væsentligt at ’have noget at byde på’, så netop din virksomhed er én af dem, der bliver solgt. Spørger man de iværksættere, der gerne vil overtage en eksisterende virksomhed, lægger de fleste vægt på, at der eksisterer langsigtede planer for virksomheden. Men kun meget få kan præsentere sådanne planer, og her kan man altså selv gøre en indsats for at gøre virksomheden attraktiv.
Når man vurderer, hvilken pris man kan få for virksomheden, er et afgørende spørgsmål ikke, hvor meget virksomheden har tjent i fortiden, men hvor meget virksomheden kan forventes at tjene i fremtiden. Det handler altså også om hele tiden at justere sin virksomhed og ’fremtidssikre’ den.
Virksomhedsejere starter desværre ofte for sent med generationsskifteovervejelserne.
Grundlæggende handler det om at planlægge i god tid – helst mindst fem år før man forventer at gennemføre generationsskiftet. Så har man det bedste udgangspunkt for at få det optimale ud af sin situation. Desværre viser vores analyse, at over halvdelen af de virksomhedsejere, der står overfor et generationsskifte i de kommende år, endnu ikke er begyndt at planlægge det.
Det er for eksempel en god ide i god tid at overveje, hvem den potentielle køber kan være. En betroet medarbejder er en nærliggende mulighed. Det er nemlig de færreste sønner og døtre, der ønsker at overtage forældrenes virksomheder, selv om forældrene ønsker det og regner med det, viser vores analyse.
Det er også vigtigt at overveje, om generationsskiftet skal være glidende – eller om det skal ske brat fra den ene dag til den anden.
Tiden efter salget
Endvidere tænker mange virksomhedsejere meget lidt på, hvad de egentlig skal foretage sig, efter de har afhændet deres virksomhed. Det kan være svært at vænne sig til tilværelsen som efterlønner/pensionist, når man har været vant til en hverdag med fuld knald på og en arbejdsuge, der overstiger topchefernes.
Endelig er det vigtigt at sikre en selvpensionering. Formuen ligger nemlig sjældent i virksomhedens goodwill.
Grundlæggende har de fleste behov for rådgivning. Blandt andet har revisoren, som har sin regelmæssige gang i virksomheden, en stor opgave – ja, faktisk forpligtelse – til at gøre virksomhedsejeren opmærksom på, at generationsskifte skal ske i tide, og at selvpensionering er nødvendig.
ASE står også parat med råd til de selvstændige, når det drejer sig om efterløn og dagpenge. Et godt generationsskifte begynder med god rådgivning i god tid.
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs marts 2026 udgaven her
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Fra Typehus til Drømme Villa
Tagdækkernes faldsikringssystem
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger