Mere byfornyelse og flere boliger.

Behov for boligstøttesystem, som sikrer alle en god og sund bolig

28-05-2008

Behov for boligstøttesystem, som sikrer alle en god og sund bolig

Af Lissa Mathiasen, Socialdemokratiets boligpolitiske ordfører

Alle borgere i Danmark skal have et godt og trygt sted at bo.

Det kræver en socialt ansvarlig boligpolitik, der indeholder et varieret og fleksibelt udbud af boliger, som kan imødekomme de forskellige ønsker og behov, den enkelte har. Det betyder også, at boliger til psykisk og fysisk handicappede ligesom tilgængelighed skal sikres. Denne forudsætning kan kun opfyldes ved, at der sker en væsentlig forøgelse af vores boligbyggeri.

Der er stadigvæk en alt for stor gruppe mennesker, der har en alt for ringe og utidssvarende boligstandard. Derfor er det også afgørende, at vi til stadighed prioriterer indsatsen omkring byfornyelsen.

Det er også på høje tid at give lejelovgivningen et veltiltrængt eftersyn. Lovgivningen skal gøres nutidig og sikre et ordentligt beboerdemokrati, samt en huslejefastsættelse, der svarer til de reelle omkostninger. Endeligt ser jeg et behov for et boligstøttesystem, der tilgodeser muligheden for, at alle kan sikres en god og sund bolig, svarende til den enkeltes behov.

Behov for nybyggeri
Forudsætningen for, at disse ovennævnte mål kan nås, er for det første, at der kommer langt mere gang i nybyggeriet. Boligmangel betyder dårlig mobilitet, og der er mange eksempler på, at ældre fastholdes i alt for store og ikke ældrevenlige boliger. Eller unge familier med børn, der stadig bor i ungdomsboligens trange forhold. Alt for mange mennesker står i dag på alt for lange ventelister. Og mange andre har af samme grund helt opgivet at lade sig opskrive på en venteliste. Såvel unge, som børnefamilier, de mange enlige, som mange ældre har i dag meget svært ved at finde et trygt sted at bo.

Et sted, som de har råd til at betale.

Vi kommer altså ikke uden om, at der skal gang i nybyggeriet. Socialdemokratiet har allerede sidste sommer lagt en plan frem for, hvordan vi kan sikre flere og mere fleksible boliger.

Vores boligpakke indeholder følgende hovedelementer:
1. En nedsættelse af den kommunale grundkapital i forbindelse med opførelsen af nyt alment byggeri med virkning fra 15. juni 2001.

2. En ny bofællesskabstype til unge – ’fælles 4’eren’, der kunne etableres uden kommunal grundkapital.

3. En forøgelse af andelsboligkvoten fra 1000 til 1800 boliger.

4. Etablering af en investeringsramme for skattefritagelse af pensionskassebyggeri.

Skattestop hæmmer byggelyst
Med Socialdemokratiets boligpakke var bolden givet op til at få sat gang i nybyggeriet – og tilbagemeldingerne fra landets kommuner om et forventet nybyggeri på omkring 11.000 nye almene boliger i starten af 2002 så også meget lovende ud.

Nu tyder noget imidlertid på, at kommunerne aflyser den planlagte optur i byggeriet af nye almene boliger på grund af den nye regerings skattestop, der har tvunget kommunernes økonomi i knæ. Ifølge Byggeriets Arbejdsgivere er de oprindelige forventninger om byggeri af 11.000 nye almene boliger nu skåret ned til blot 6000 – hvilket svarer til de forudgående års byggeri.

Det er dybt bekymrende. Og det er dybt beklageligt, at vi tilsyneladende ikke kan få regeringens opbakning til gennemførelsen af den nye type ungdomsboliger ’fælles 4’eren’. Det betyder 750 færre ungdomsboliger pr. år! Heller ikke forslaget om at få gang i pensionskassebyggeriet er det lykkedes at få regeringen med på at vedtage endnu.

Fasthold varieret boligudbud
Netop i en tid, hvor så mange mennesker står og mangler en bolig, forekommer det uacceptabelt overhovedet at overveje tanken om salg af almene boliger, sådan som regeringen har gjort. Et boligmarked centreret om ejerboligen vil kun medvirke til yderligere at begrænse mobiliteten på arbejdsmarkedet. Vi bør tværtom fastholde et varieret boligudbud, så folk bedre er i stand til at skifte bolig, efterhånden som deres livssituation ændrer sig fra ung til gammel. Tilsvarende er den almene bolig en eftertragtet boligform.

Byfornyelse og bypolitik
I dag mangler hver fjerde private udlejningsbolig stadig enten bad, toilet eller centralvarme. Derfor bekymrer det mig også, at den nye regering har valgt at gennemføre drastiske besparelser netop af midlerne til byfornyelse. Sigtet med byfornyelsesloven er jo netop at sikre alle en sund, tidssvarende bolig. Men uden offentlig støtte sker dette ikke. Tværtimod vil vi se, at flere boligområder får lov at forsumpe i længere tid - til skade for beboerne.

Målet for Socialdemokratiet med bypolitikken og dermed også byudvalgets arbejde siden 1993 har været at sikre velfungerende by- og boligområder med en socialt afbalanceret beboersammensætning med gode muligheder for alle. Heri spiller byfornyelsen, kvarterløft m.v. en væsentlig rolle. Helt forrykt bliver det, når regeringen sparer beboerrådgiverne væk.

Men også i den almene sektor er der behov for renovering og forbedring af en del af boligmassen. Vi ser derfor gerne, at en del af lejernes penge i Landsbyggefonden bliver anvendt til at få igangsat dette nødvendige arbejde. Også her har Socialdemokratiet lagt forslag frem, men foreløbig uden regeringens opbakning.

Social skævhed i boligpolitikken
Regeringens boligpolitik rammer socialt set skævt. Fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen favoriserer generelt boligejerne. Men især rige boligejere i attraktive boligområder. De socialt set dårligst stillede grupper og lavindkomstgrupperne stilles ringere gennem besparelser og salg af almene boliger. Regeringens opfattelse af boligpolitik som erhvervs- og strukturpolitik rummer en fare for, at vigtige aspekter af boligpolitikken, som f.eks. sociale, fordelingspolitiske og bypolitiske hensyn, ikke belyses.

Kilde: fagbladet Byggeri