UgensErhverv.dk

Kæde vinder retssag

Byggemarkedskæden jem & fix vandt retssag mod Cimbria Tømmerhandel.

28-05-2008



Byggemarkedskæden jem & fix vandt retssag mod Cimbria Tømmerhandel.

’Hjem & Fusk’ ligger for tæt op ad ’jem & fix’.

Det er blevet fastslået i Sø- og Handelsretten i København, efter at byggemarkedskæden jem & fix havde anlagt sag mod Cimbria Tømmerhandel.

Alle tre dommere i retten var enige i afgørelsen, og det kostede Cimbria Tømmerhandel 70.000 kr. at benytte vendingen ’Hjem & Fusk’ i en reklamekampagne.

Cimbria er dømt til at betale et vederlag til jem & fix på 50.000 kr. Hertil kommer en bøde på 5.000 kr. samt 15.000 kr. i sagsomkostninger.

Det er i alt fald, hvad beløbsstørrelsen angår, kun delvis, hvad jem & fix krævede.

Kæden havde i retten fire krav: Cimbria skulle anerkende, at anvendelsen af betegnelsen ’Hjem & Fusk’ var i strid med loven, at betegnelsen aldrig anvendes mere, at der blev betalt 100.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, og at sagsøgte blev idømt en bøde.

Svend Pedersen, direktør i jem & fix, mente, at Cimbria, der i Sønderjylland er en direkte konkurrent, havde annonceret på en måde, så kædens navn blev nedgjort og latterliggjort. Samtidig blev det i retten fremhævet, at Cimbria Tømmerhandels annoncering havde betydet en omsætningsnedgang for kæden.
-jhan

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger