28-05-2008
Af Niels Nielsen
I Danmark er der ingen tradition for udsmykning af bygninger med fine stenhuggerarbejder sammenlignet med den, der findes i Sydeuropa. Den danske granit er for hård, og der findes ingen store forekomster af hverken sandsten eller marmor i undergrunden. Alligevel har virksomheden Scantech fra Ringsted på Midtsjælland specialiseret sig i en 3D-laserscannerteknologi, der gør det nemmere at lave kopier af originale naturstensudsmykninger i forbindelse med restaureringer af historiske bygninger.
Million punkter
Teknologien er en moderne version af det traditionelle punkterapparat, som et punkt af gangen overfører mål fra en given genstand, der skal kopieres, til en endnu ikke udhugget sten. Punkterapparatet er i Scantechs system erstattet af en 3d-laserscanner, der i én arbejdsgang overfører millioner af punkter til en digital model i en computer. Den digitale model leverer informationerne til CNC-fræseren, som i fortløbende proces med stadig finere arbejdsredskaber udfører det grove huggearbejde, inden en stenhugger til sidst manuelt finpudser stenudsmykningen.
- Systemet erstatter ikke den erfarne stenhuggers håndelag, men kan lette meget af det grove og støvede arbejde, så arbejdsmiljøet forbedres, forklarer Claus Dybdal fra Scantech, der har udviklet systemet.
Kastellet i København
I Danmark har virksomheden forsøgsvis afprøvet en mobil version af 3D-scanneren på Kastellets våbenskjold over Norgesporten. Våbenskjoldet er udført som et relief i hvid marmor. Indscanningen er senere brugt til en kopi af relieffet i halv størrelse.
- Før relieffet kan scannes, bliver steder, som er forvitret væk, rettet op med gips, og herefter påføres et lag hvidt kalkvand for at optimere scanningen, forklarer Claus Dybdal.
- Scanneren fastgøres til et stillads og relieffet indscannes i stykker på 60x60 cm, der senere samles til én model i computeren.
Hvert udsnit af våbenskjoldet tog 40 minutter at scanne og blev beskrevet med 720.000 punkter. Hele processen varede en arbejdsdag.
For lille marked
Firmaets marked ligger dog hovedsageligt i Italien, som med en lang tradition og mange historiske bygninger er det førende land indenfor stenhuggerarbejde.
- Systemet har blandt andet været anvendt til restaureringer på domkirken i Milano, fortæller Claus Dybdal. - Derudover har vi solgt mange scannere til Brasilien, hvor de bliver anvendt af skoproducenter til at lave kopier af skosåler i de forskellige størrelser af en kollektion.
Enkelte eksperimenterende kunstnere benytter sig også af systemet for eksempel til indscanning af en skulptur i miniatureformat, som derefter kan blæses op til kæmpe størrelse i computeren. Der er også eksperimenteret med at indscanne mennesker med produktion af portrætbuster for øje. Markedet viste sig dog for lille til den hverken helt enkle eller billige proces.

3D-scannerteknologien er afprøvet til en kopi af Kastellets våbenskjold i halv størrelse. – Foto: Scantech.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning og Miljøsanering
Tagdækkernes faldsikringssystem
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger