UgensErhverv.dk

Fortsat behov for statslige midler til byfornyelse

Det er kun i begrænset omfang lykkedes at øge de private midler i byfornyelsen, fastslår en ny evaluering af den seneste lov om byfornyelse.

28-05-2008

Det er kun i begrænset omfang lykkedes at øge de private midler i byfornyelsen, fastslår en ny evaluering af den seneste lov om byfornyelse.

Selvom man er nået ret langt med at forny de mest nedslidte kvarterer og bygninger, så er der stadig mange boliger, der mangler de helt elementære installationer som bad, toilet og centralvarme, og der er stadig mange nedslidte boligejendomme og byområder, der af forskellige årsager ikke kan renoveres på de almindelige markedsvilkår. Derfor er der fortsat behov for statslige byfornyelsesmidler.

By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) har netop afsluttet en omfattende evaluering af lov om byfornyelse, som den blev vedtaget i 1998. Evalueringen kortlægger, hvordan loven har virket de første tre år, og om der er behov for at gøre tingene anderledes i fremtiden. Næsten alle landets kommuner har deltaget med deres erfaringer og synspunkter i undersøgelsen.

Evalueringen viser, at de fleste af målene for den nye lov er nået. Det er lykkedes med ordningen om helhedsorienteret byfornyelse at give kommunerne et godt instrument til at løse de mere bymæssige problemer, og der er blevet bedre muligheder for at gøre noget ved bevaringsværdige ejendomme og fornyelse i landsbyer.

Ejerne sidder med det længste strå
”Byfornyelsen er også blevet enklere, men det er kun i begrænset omfang lykkedes at øge de private midler i bygningsfornyelsen", siger projektleder, seniorforsker Hans Skifter Andersen.
"Det skyldes især, at de nye regler om forhandling mellem kommune og ejere, der skal sikre en større tilskyndelse hos ejerne til at betale mere til fornyelsen, først finder sted efter kommunens tilsagn om fornyelse. På det tidspunkt sidder ejerne med det længste strå og er ikke særlig tilbøjelige til at forhøje deres andel".

Den offentligt betalte del af udgifterne er derfor fortsat høj sammenlignet med andre europæiske landes støtteordninger.
"En måde at effektivisere byfornyelsen er at sammenlægge ordningerne om bygningsfornyelsen og aftalt boligforbedring. Man kunne tage udgangspunkt i ordningen om aftalt boligforbedring, hvor grundlaget er en relativt lav offentlig støtte. Alt efter hvor meget der skal istandsættes på ejendommene og til hvilket niveau, kunne støtten øges med supplerende tilskud eller støttede lån”.

En ændring af byfornyelsen, som betyder at der genereres flere private investeringer for hver offentlig krone, vil gøre det muligt for kommunerne at få mere byfornyelse ud af de nu færre offentlige midler. Men der vil stadig være brug for en solid offentlig støtte til byfornyelsen, mener Hans Skifter Andersen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger