UgensErhverv.dk

For første gang rent gult

Køln: Talrige nyheder hos DeWalt, hvilket de danske forhandlere vil blive præsenteret for i april.

28-05-2008

Køln: Talrige nyheder hos DeWalt, hvilket de danske forhandlere vil blive præsenteret for i april.

Af journalist Jørgen Hansen

Selv om sløret ikke bliver løftet helt for, hvad fremtidsplanerne går ud på, er det tydeligt, at DeWalt satser på at komme med en lang række nyheder i løbet af året.

- Vi har et stort sortiment, men immervæk har vi fortsat huller, der skal fyldes ud, så værktøjskassen kan fyldes optimalt op, og det arbejdes der ihærdigt på. Eksempelvis vil vi komme med en række nye hammere, og inden for akku går udviklingen hurtigt, siger salgsleder Søren Oskær, DeWalt.

Det skortede ellers ikke på nyheder, da der blev holdt messe i Køln. Her var bl.a. nye stift-, dykker- og sømpistoler, kompressor, nye lasere, bajonetsav, gipsskruetrækker og nedbrydningshammer.
- Denne gang har det lige passet med, at vi kunne præsentere mange nyheder, og KølnMessen er en god måde at præsentere disse produkter på, men generelt venter vi ikke med at vise nyheder, til der er en messe. De lanceres lige så hurtigt, der er opbygget det nødvendige lager, så vi kan klare efterspørgslen.

Søren Oskær havde fået fyldt mødebogen grundigt op, for talrige danske forhandlere var interesserede i at se nyhederne, og de bliver vist for et endnu bredere publikum sidst i april i Nyborg.
- Nogle af de produkter, vi viser her i Køln, vil ikke kom til Skandinavien, da der ganske enkelt ikke er et marked for dem, men vi kan love tømmerhandlerne og håndværkerne, at der kommer virkelig mange produktforbedringer og deciderede nyheder.

De tyske sælgere havde direkte salg til forhandlerne, men det gjaldt ikke for danskerne.
- Vi handler ikke på messen, men naturligvis skriver vi op, hvis forhandlere er interesserede.
Standen i Køln var ret markant, og en nyhed i sig selv var, at den for første gang blev holdt i rent gult. Tidligere hed det både Elu og DeWalt, men nu er Elu helt ude af billedet.

- DeWalt havde sit indtog i Danmark og Tyskland i 1996, og det er blevet besluttet, at DeWalt udelukkende skal være det fortsættende navn, så worldwide er farven gul. Faktisk er vi kommet langt hurtigere ind på markedet med DeWalt navnet, end vi selv troede - der lå noget markedsføringsmæssigt rigtigt i at satse på den gule farve samtidig med, at vi jo kvalitetsmæssigt har nogle produkter af meget høj standard. Vi har således fået en meget stor del af akku-markedet, som får en stadig større udbredelse, fortæller Søren Oskær.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger