UgensErhverv.dk

Sikkerhed ude og hjemme

28-05-2008

Travellock fik megen opmærksomhed på Isenkrammessen i Køln. Og det skyldtes deres eneste udstillede produkt Travellock, som har givet firmaet navn. Det er en nyudviklet ekstralås, som kan sikre folk både ude og hjemme.

- Vi har været ganske overrumplede over den store opmærksomhed, der har været for produktet. Vi har haft gæster fra alle mulige lande i hele verden. Lige fra de nordiske lande til Nigeria og New Zealand, fortæller firmaets direktør Bent Westergård, da vi mødte ham på messen.

Ifølge direktøren har firmaet i løbet af de første to dage på messen fået 97 seriøse kontakter.

Men hvad var det så, der trak så mange mennesker??

Det er en plastdims på størrelse med en 20 stk. Prince-pakke. Denne lille dingenot, der kan ligge i en brystlomme, kan ifølge Bent Westergård give brugerne tryghed både hjemme i hus eller lejlighed, og når folk er ude at rejse. Den kan bruges på døre, der ikke kan låse. Og den kan tjene som ekstra sikring på en låst dør.

I al sin enkelhed fungerer låsen ved, at man isætter en metalplade af stål i hullet i låsehullet i dørkarmen. Derefter lukker og eventuelt låser man døren. Man påmonterer Travellocken på døren og stålet. Døren er herefter sat i spænd og gør, at den ikke kan åbnes enten ved pres eller med nøgle og dirk udefra.

Den kan bruges i langt de fleste dørkarme på markedet.

Utrygge
- Mange mennesker føler sig utrygge i deres eget hjem. De kan sikre sig med vores produkt. Og så er låsen en meget god ting at have med ud at rejse, hvor mange har oplevet at blive overfaldet, selvom de er på deres hotelværelse. Med denne lille anordning kan de føle sig trygge, siger Bent Westergård.

Det nye apparat er blevet testet til at kunne modstå mindst 300 kg i pres mod døren ude fra, fortæller direktøren.
- Vi har brugt megen tid og kræfter på at få den ordentligt afprøvet. Når det handler om sikkerhedsprodukter, må man være helt sikker på, at man ikke kommer til at love for meget. At den kan modstå et pres på 300 kg er lavt sat, men så er vi helt sikre på, at produktet kan leve op til det, siger Bent Westergård.

Travellock skal ud i de danske butikker i løbet af foråret. Og den kommer i flere udgaver. Den almindelige, og så én, hvor der er indbygget alarm. Det vil sige, hvis nogen prøver at presse døren op, bliver låsen aktiveret og udsender en alarmtone. Endelig arbejder firmaet i øjeblikket på at udvikle en model, hvor der også er indbygget en røgalarm.

-ls.


Direktør Bent Westergård demonstrerer firmaets nye sikkerhedsprodukt på messen i Køln.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger