UgensErhverv.dk

Nyheder og pris driver markedet

Black & Decker har valgt at undlade messedeltagelse, da nye produkter bliver foræret til konkurrenter til eventuel kopiering.

28-05-2008

Black & Decker har valgt at undlade messedeltagelse, da nye produkter bliver foræret til konkurrenter til eventuel kopiering.

Af journalist Jørgen Hansen

Importen af ’no-name’ produkter er steget, og konkurrencen er blevet skærpet. Man ser også konturerne af en krise i værktøjsbranchen i Europa.

Det er den situation, en af de store aktører på markedet, Black & Decker, vil forholde sig til.
- Det er en situation, der kræver handling. Vi mener, at man skal udnytte situationen positivt, analysere behovet på markedet og handle derefter, siger direktør Martin Rasmussen, Black & Decker.

GDS-producenten deltog ikke selv ved den store isenkram/DIY´TEC messe i Køln og heller ikke på Byggeri 2002 i Fredericia, men var dog alligevel repræsenteret via DeWalt, der producerer værktøj for professionelle.
- Der er to væsentlige årsager til, at vi ikke i år er med på messer. Vi synes generelt, at messedeltagelse er blevet ret omkostningstungt, og i Køln havde vi valgt at satse på produkterne fra DeWalt.

- Desuden har vi tidligere på messer oplevet, at produkter bliver kopieret særdeles hurtigt. Vi præsenterer sædvanligvis på messer prototyper og produkter, som er lige ved at blive lanceret. Vi forsøger at hurtiggøre produktionen, så fasen fra det tidspunkt, en nyhed bliver lanceret, til den kommer på markedet, bliver stadig kortere, men vi kan ikke tidsmæssigt konkurrere med de producenter primært fra Fjernøsten, som kopierer produkterne.

Kopier produkterne
Hvis Black & Decker lancerer en nyhed i marts, vil den typisk komme på markedet til efteråret, når der er opbygget et tilstrækkeligt lager.
- Det er nærmest at forære et produkt til en producent til eventuel kopiering, mener Martin Rasmussen.

Nyheder er fortsat alfa og omega for den store værktøjsproducent.
- Det er vigtigt, at der hele tiden kommer nyheder, og det gælder på både GDS-markedet og det professionelle marked. Jeg kan vel bedst illustrere det med, at da vi kom med en virkelig stor nyhed i 1999, en helt ny slibemus, havde vi i det kvartal, musen blev lanceret, en vækst i omsætningen, som svarede til hele årets vækst.

Udover nyheder er også prisen særdeles vigtig - det er ifølge Martin Rasmussen det, der driver markedet.
- Vi har besluttet at flytte produktion fra USA og England til enheder i Mexico, Kina samt en ny fabrik i Tjekkiet. Det er for at skabe en mere fordelagtig kostbase under tilvirkningen af produkterne. Det er en udvikling, man også vil se hos andre store værktøjsproducenter.

Fremgang i Norden
Svage økonomiske forudsætninger påvirkede koncernens virksomhed i løbet af 2001, og salget steg med fem procent til 4,3 mia. USD. For virksomheden i Norden oplevede man i 2001 en positiv markedssituation og øgede omsætningen med fire procent til omkring 940 mio. kr.

I Danmark blev der omsat for 178 mio. kr., hvilket var et plus på fem procent.
I år vil Black & Decker gå ud og matche kundernes efterspørgsel og behov på alle planer. Derfor vil der blive tilbudt produkter indenfor flere segmenter, så der rammes en større målgruppe.

Koncernledelsen har lagt en helt ny strategi, hvor forhandlerne primært vil opleve, at sortimentet bliver delt op i tre segmenter - en grøn, silver og rød klasse. Den grønne klasse vil byde på prisbillige produkter i et begrænset sortiment, silver klasse er innovative produkter med fokus på design og finesser, og rød klasse er højt specifikerede produkter i en kvalitet, som den erfarne forbruger forventer og forlanger af et produkt.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger