UgensErhverv.dk

Ambitiøse mål om vækst i stor farvehandlerkæde

Profa Farver og Jotun Danmark indgår et tæt, strategisk samarbejde.

28-05-2008

Profa Farver og Jotun Danmark indgår et tæt, strategisk samarbejde.

Af journalist Jørgen Hansen

Den danske farvespecialhandel er ved at ændre struktur. Senest har en landsdækkende kæde besluttet sig for at slutte et mere end 25-årigt samarbejde i et ambitiøst mål om stor vækst.

Det er Profa Farver, der i de senere år har gennemgået en strømlining og effektivisering. De administrative omkostninger er blevet minimeret for at tilgodese udviklingen af kædekonceptet og styrke områder som markedsføring, produktteknisk support, butiks-IT, personaletræning m.v.

I de seneste uger har der været stor travlhed i kæden, for varerne på hylderne er ved at blive skiftet ud. Det hænger sammen med, at Profa Farver har indgået et tæt, strategisk samarbejde med den norske malingproducent Jotun Danmark.

Skiftet leverandør
De i dag 60 Profa-butikker landet over har således skiftet hovedleverandør. Hvor det tidligere var Nordsjö-produkter fra Akzo Nobel, er det nu Jotun Danmark, der står for totalleverancen af malingsortimentet. Det omfatter førende mærkevarer som Lady indendørsserien og Demidekk træbeskyttelse.

- Jotun vil i langt højere grad end Nordsjö kunne løfte det mål om vækst, som vi har i Profa, siger adm. direktør Niels Jørgen Madsen.

- Med de stadig større konkurrencevilkår, som præger farvespecialhandlen, er det en nødvendighed for en detailhandelskæde at have et meget tæt samarbejde med sine leverandører. Det nye samarbejde med Jotun giver os mulighed for at komme videre med vores mål om ekspansion.

Niels Jørgen Madsen regner således med, at antallet af Profa-butikker kan vokse betydeligt.
- Jotun har nogle kendte mærkevarer, som markedsføres stærkt, og det vil i sig selv være et incitament for potentielle nye kædemedlemmer. Jeg har en forventning om, at vi kan vokse fra de nuværende 60 butikker til omkring 100 butikker i løbet af den kommende treårsperiode.

Bedre service
Han mener, at partnerskabet vil kunne sikre de enkelte butikker endnu bedre service, ligesom det nu vil være muligt at gennemføre planerne om også at tilbyde nye, avancerede IT-løsninger og andre serviceydelser til andre butikker end Profa-kædens egne.
- Farvespecialhandlen er ved at gennemgå en udvikling, som også ses i andre brancher. Der er fuld fart på, og det er utroligt spændende. Det gælder om konstant at tænke nye tanker for at være på forkant med udviklingen, siger Niels Jørgen Madsen.

Jotun Danmark er i forvejen leverandør til indkøbskæden Glodi og andre farvehandlere. Aftalen med Profa udvider det danske butiksnet med 50%.
- Udover den salgsmæssige gevinst venter vi at opnå væsentlige stordriftsfordele gennem de synergier, der ligger i at handle direkte med kædekontoret for så stort et net af farvespecialhandlere, siger adm. direktør Martin Brinch, Jotun Danmark, der er et datterselskab af den norske Jotun-koncern.

31. marts ophører Profa-kæden med endnu et samarbejde med Akzo Nobel. Det er handelsselskabet Focus, der har stået for leveringen af varer som pensler, malerruller, sandpapir m.v.

- Vi mener, at vi vil stå stærkere med en ny organisationsstruktur, hvor et alternativt selskab skal levere disse varer til de enkelte Profa-butikker.
Det skal desuden styrke os overfor de professionelle kunder.

Niels Jørgen Madsen kan samtidig oplyse, at Profa har ansat den 36-årige Ulrich Foged til at etablere det nye selskab. Han er en erfaren indkøbs- og marketingspecialist, der hidtil har været adm. direktør i Fokus.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger