Den ethjulede konge

Hvert år sælger Randersbøren mere end 100.000 trillebøre til det danske marked, men det klassiske hjælpemiddel har fået succes i det meste af verden.

28-05-2008

Hvert år sælger Randersbøren mere end 100.000 trillebøre til det danske marked, men det klassiske hjælpemiddel har fået succes i det meste af verden.

Af journalist Lars Solberg

Randersbøren er en klassiker, som hver dag kan ses i aktion i det ganske land. Den røde trillebør er blevet et stykke Danmarkshistorie, der er lige så fast en bestanddel af de danske parcelhushaver som flagstangen med dannebrogsvimplen. Hvert år sælges der 130.000 trillebøre på det danske marked. De mere end 100.000 er fra Randers-firmaet. Men i alt producerer Randersbøren og søsterselskaber omkring en million trillebøre om året, som ender i alle mulige lande lige fra Afrika til Canada. I udlandet hedder produktet Ravendo.

Det danske trillebøreventyr begyndte i 1946 i en lille fabrik, P. Rasmussens Maskinfabrik i Randers, hvor fabrikant Poul Rasmussen satte en metalproduktion i gang. Firmaets salgschef Peter Bertelsen fortæller:
- Poul Rasmussen var kendt som den lokale Georg Gearløs, der altid havde en masse ideer. Han begyndte med at producere kælke og ståltrådskurve til mælkeflasker. Det var først senere, at trillebøren kom til verden, fortæller han.

De første spæde trillebørsmodeller blev til i 1950’erne. Her var selve kassen ofte lavet i træ, så trillebøren vejede godt til. Senere blev træet byttet ud med stål i form af sammensvejsede plader. Men den kunne stadig banke sig op på en egenvægt af 50 kg.

G.A.L. Thorsen
Det var først, da den excentriske opfinder G.A.L. Thorsen - far til den på godt og ondt kendte Kurt Thorsen - kom til, at det for alvor begyndte at rykke i retning af den moderne Randersbør.
Peter Bertelsen fortæller, at Thorsen senior hjalp med produktudviklingen af trillebøren i midten af 1960’erne. Den østjyske opfinder havde kort efter krigen opfundet en metode, så en stålplade gennem presning blev til den moderne stålvask, hvilket han tjente millioner på.

Denne teknik blev nu overført til trillebøren, så kassen blev presset ud i ét stålstykke.
Den nye trillebør var i handelen fra 1967, og i begyndelsen af 1970’erne blev den døbt Randersbøren. Den store succes blev dog først for alvor cementeret, da en sælger i Tyskland fik en lys ide.
- Han skilte en af vores trillebøre ad, og så spurgte han, om det ikke var en god ide at lave trillebøren som et samlesæt, fortæller Peter Bertelsen.

Og det var en god ide. Virksomheden udviklede et trillebør, der forlader fabrikken som et samlesæt. Og det var intet mindre end en distributionsmæssig revolution.
- En trillebør fyldte jo før næsten en kubikmeter knap og nap. Nu kunne vi sende 30 stykker, som fyldte det samme. Det gav en meget hurtigere og lettere logistik, som straks smittede af på vores salg, fortæller Peter Bertelsen.

For alvor fremad
Fra nu af gik det for alvor fremad.
I 1970’erne blev firmaet til et aktieselskab, og grundlæggeren Poul Rasmussen forlod den daglige ledelse.

I 2001 blev firmaet solgt til det hollandske Fort Kruiwagens, og produktionen af trillebøre er spredt ud til hollænderne og det norske søsterselskab Trallnor. På fabrikken i Randers beskæftiges mellem 50 og 65 medarbejdere afhængigt af sæsonen.

Virksomheden producerer stadig mange trillebøre – 60% af den samlede produktion. Men konkurrencen fra andre internationale producenter er blevet hårdere. Samtidig oplever firmaet, at deres produkt udsættes for kopiering.
- Randersbøren er et lavteknologisk produkt. Det betyder, at det hurtig kan kopieres. Men vi satser stadig på kvalitetsmæssigt at være det bedste produkt, hvilket vores salg til professionelle da også viser. Men trillebøren er ikke et produkt, vi spinder guld på, siger han.

På museum
Igennem de senere år har virksomheden startet produktionen af andre varetyper som sækkevogne, fodervogne, transportvogne og industrivogne og har her fundet en række nicher.
Endvidere har de opnået den ære at komme på udstilling. Sidste år brugte en designer en stor mængde sækkevogne fra firmaet til et kunstværk, som blev udstillet på Efterårsudstilling 2001 på Charlottenborg Kunstmuseum.

Men måske var det den røde Randersbør, som burde være kommet med på museum. For den klassiske røde kasse er næsten helt udskiftet med en kasse i galvaniseret jern for at undgå rust.
Med den seneste produktnyhed fra virksomheden ser det dog ud til, at den røde farve nu får et comeback.

Randersbøren har lanceret en ny trillebør den såkaldte Avanti-model, hvor fortid og fremtid mødes. Den røde kasse er kommet igen, men materialet er skiftet ud fra metal til plast polypropylen. Det anderledes materiale gør trillebøren lettere samtidig med, at den bevarer sin robusthed.
- Vi er sikre på, at den nye model bliver godt modtaget. Den er robust, og den ruster ikke. Samtidig er den ikke så tung. Endelig har den jo den flotte røde farve, siger Peter Bertelsen.

Så selv en Randersbør forandrer sig.