28-05-2008
To lettere, der var i gang med illegalt at opføre et træhus i Nordsjælland, blev udvist i fredags. TIB ønsker sagen fulgt helt til dørs, og BYG advarer sine medlemmer mod at tage over, hvor illegale arbejdere slipper.
Det kan hurtigt blive dyrt, når man vil bygge billigt. Især hvis arbejdskraften er illegal. En husejer i Nordsjælland står nu med et halvfærdigt hus. Håndværkerne er sendt hjem til Letland og må ikke komme tilbage i et år. Det oplyser kriminalkommissær Helge Frederiksen fra Hillerød Politi.
Et norsk firma er gået konkurs under byggeriet og den dansker, der overtog projektet, er død. Derfor har politiet svært ved at finde ud af, hvor bødeforlægget skal sendes hen. Man efterforsker sagen og regner med at finde en adressat til en regning på to gange 10.000 kroner.
- Det er vigtigt, at sagen følges helt til dørs, så bagmændene, der spekulerer i at skaffe illegale arbejdere til landet, straffes hårdt økonomisk, siger bygningsgruppeformand Peter Hougård Nielsen, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB).
Den danske sommerhusejer, der nu står med et hus uden tag og vinduer, skal også finde ud af, hvem der skal betale regningen. Ejeren har en gang tabt sit indskud, da det norske firma gik konkurs.
Han står nu i en situation, hvor han sandsynligvis skal bygge huset færdigt selv, eller også skal han have en dansk mester til at overtage arbejdet. Begge dele kan blive dyrt.
- Når man hører denne historie, bør alle alarmklokker ringe, hvis man skal ind og bygge huset færdigt, siger kontorchef Søren Hoffmann Sørensen fra Byggeriets Arbejdsgivere (BYG).
Han opfordrer sine medlemmer til straks at kontakte BYG´s juridiske og byggetekniske afdeling, inden de tager imod opgaven.
- Vi skal sikre os, at byggeriet er udført korrekt, og at vores medlem får en ufravigelig bankgaranti, så han rent faktisk kan regne med at modtage afregning for sit arbejde, siger Søren Hoffmann Sørensen.
Han fortæller videre, at den mester der færdiggør byggeriet principielt overtager alle forpligtelser.
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Fra Typehus til Drømme Villa
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Læs marts 2026 udgaven her
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning og Miljøsanering
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger