UgensErhverv.dk

Skydedøre igen populære

Nyt beslagsystem gør det lettere at montere skydedøre, som benyttes i flere og flere byggerier.

28-05-2008

Af journalist Lars Solberg.

Efter en mindre bølgedal er det igen blevet populært at benytte skydedøre i byggerier. Ikke mindst institutioner benytter denne dørtype. Nu er det endvidere blevet lettere at montere dem, da der er et nyt beslagsystem på markedet, hvor alt, som skal bruges i forbindelse med montering af indbyggede skydedøre, er samlet i en pakke.

Det er firmaet Tobias Jensen Production, som lancerer det anderledes produkt.
- Normalt skal håndværkere eller private selv gå rundt i trælasthandler og andre steder og plukke de forskellige dele, som skal bruges i forbindelse med opsætning af denne type dør. Men her er det hele samlet. Der er endda en metalsav vedlagt, som kan tilskære skinnen, så den passer, når den skal opsættes, siger Bjørn Jensen, som er direktør i firmaet.

Det nye system ved navn Kit Futura er produceret af det italienske Koblenz/Kobra. Det har i et stykke tid været på resten af det europæiske marked. Men det er først nu, det lanceres i Danmark. Ifølge Bjørn Jensen er der sket en del på det danske marked for skydedøre.

- Af en eller anden grund så er det ligesom, at skydedøren ikke har været så populær i en periode. Arkitekterne og de rådgivende ingeniører har åbenbart været mere interesserede i de almindelige standarddøre. Men inden for den seneste tid er skydedørene kommet tilbage og bruges i flere og flere sammenhænge, fortæller han.

Mere praktisk
Mange institutioner bruger dem. Specielt handicappede har stor glæde af dem.
- Skydedøren er mere praktisk og lettere at bruge for folk, der for eksempel sidder i kørestol eller har svært ved at bevæge sig. Skydedøren er meget lettere at komme igennem, hvor en svingdør skal åbnes op imod én eller væk fra én, siger Bjørn Jensen.
Især indbyggede skydedøre er blevet moderne også mange andre steder end i institutioner.

- De egner sig til både kontorer og private hjem. Dørtypen er praktisk, da den skubbes ind i et hulrum i væggen i modsætning til løsninger med hængslede døre eller almindelige skydedøre, der lægger sig uden på væggen, når den åbnes. Indbyggede skydedøre derimod forsvinder, så væggene ved siden af døren på alle sider kan bruges til at stille møbler op ad eller hænge billeder op på, siger direktøren.

Det nye produkt fra Tobias Jensen Production gør det således lettere at montere dørtypen. Bjørn Jensen mener, at både håndværkere og gør-det-selv folk kan opsætte en skydedør ved hjælp af det nye system, hvor der følger en grundig monteringsvejledning med.

Støtteprofiler
Kit Futura-pakken indeholder alle de nødvendige dele lige fra løbeskinne i aluminium med vogne og stop til styreplader og støtteprofiler og meget andet, som skal bruges til monteringen.

En anderledes ting ved Kit Futura er støtteprofilerne, som der er fire af.
De kraftige profiler er lavet af stål og skal sættes på de vægge, der støder op til selve dørpladen.
- Støtteprofilerne gør, at hele dørsystemet bliver meget solidt. De virker stabiliserende, fortæller Bjørn Jensen.

Systemet leveres som standard til en dørhøjde på 2040 mm og til vægtykkelser på 100 mm, hvilket giver plads til døre med tykkelser på fra 35 til 65 mm.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • VinduesPladsen

    VinduesPladsen

    Vinduer, døre, trapper og kviste

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

  • Mul10 ProSafe

    Mul10 ProSafe

    Tagdækkernes faldsikringssystem

  • Magasinet Gulv

    Magasinet Gulv

    Læs marts 2026 udgaven her

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • FlotteGulve.dk a/s

    FlotteGulve.dk a/s

    Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger