UgensErhverv.dk

TIB: Gratister spænder ben for integration

Det vækker bekymring i fagbevægelsen, at VK-regeringen lægger op til at tilbyde arbejdsgiverne gratis arbejdskraft i op til et år, hvis de vil tage flygtninge og indvandrere i praktik.

28-05-2008

Virksomhederne skal uden at betale en krone kunne ansætte flygtninge og indvandrere i praktik i op til et år. Det mener VK-regeringen, der er villig til at betale arbejdsgiverne for at sætte turbo på integrationen. Forslaget møder stærk modstand i fagbevægelsen, der frygter løntrykkeri. TIB anbefaler en anden mulighed, nemlig midlertidig løntilskud til nydanskere, som har svært ved at finde et arbejde.

Det vækker bekymring i fagbevægelsen, at VK-regeringen lægger op til at tilbyde arbejdsgiverne gratis arbejdskraft i op til et år, hvis de vil tage flygtninge og indvandrere i praktik.
- Det er befriende, at debatten begynder at handle om det væsentlige, nemlig at skaffe arbejde til flygtninge- og indvandrere. Men vi kan ikke gå med til at forkæle arbejdsgiverne med gratis arbejdskraft, siger forbundsformand Arne Johansen, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB).

Han mener, at regeringen er ude på et skråplan, som kan blive en alvorlig hindring for en vellykket integration.
- Vi er enig med regeringen om, at mange flere flygtninge og indvandrere skal i arbejde, men det skal ske i overensstemmelse med overenskomsterne, siger Arne Johansen.
Han anbefaler regeringen at skrotte gratistanken og i stedet tilbyde arbejdsgiverne et løntilskud, som nedtrappes over tid.

- Løntilskud fungerer godt. Det så vi, da vi skulle have flere unge i arbejde. Gøres det tidsbegrænset og med en nedtrapningsmodel, så undgår vi løntrykkeri. Det er afgørende, at tillidsfolkene inddrages for at sikre kollegernes accept og at systemet ikke misbruges, siger Arne Johansen.

Regeringen lægger op til, at arbejdsgiverne som modydelse for gratis arbejdskraft, skal forpligte sig til at sørge for introduktion og opkvalificering.
- Det lyder godt, men der skal anderledes boller på suppen end en løs forpligtelse til opkvalificering. Vi får ikke succes med integrationen, hvis vi ikke satser målrettet på tre ting: uddannelse, uddannelse og uddannelse, siger Arne Johansen.

De mange pæne ord i integrationsudspillet, som sigter på at få op til 60.000 indvandrere i job inden 2010, hilser han velkommen, da tonen i udlændingedebatten al for lang tid har været præget af fremmedfjendske synspunkter.
- Det er positivt, at tonen ændres, men det kan ikke skjule, at det er hård kost, som VK-regeringen serverer. Integrationsudspillet hænger sammen med en unødvendig stram udlændingepolitik , men skal også ses i forhold regeringens lovforslag om deltid, der åbner døren på vid gab for en ny og hurtig voksende klasse af deltidsarbejdere, som ikke er beskyttet af nogen overenskomst, siger Arne Johansen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger