Generel afmatning på markederne verden over fører til negative driftsresultater.
28-05-2008
Generel afmatning på markederne verden over fører til negative driftsresultater.
Af journalist Jørgen Hansen.
Konkurrencen bliver stadig større på gulvmarkedet, og flere producenter melder om negative driftsresultater. Netop nu undersøger en gulvproducent mulighederne for at finde en samarbejdspartner, efter at mandskabsstyrken er reduceret væsentligt, mens en anden gulvproducent nu varsler omfattende afskedigelser.
Det er Junckers Industrier i Køge, for hvem de seneste år ikke har været de mest gunstige, som netop nu sonderer mulighederne for fremtiden.
Virksomheden, der producerer massive parketgulve, har allerede ændret strategi. Hvor aktiviteterne tidligere var ret spredte, satses der nu udelukkende på gulve af høj kvalitet.
Energidelen er således blevet solgt fra til E2, ligesom der er sagt stop for udførelse af MDF-plader, og derfor er det for nylig besluttet at sætte en stor bygning til salg på den nordlige del af virksomhedens areal, hvor denne produktion har fundet sted. Ligeledes produceres heller ikke længere papirmasse og finer.
Virksomheden, der er fra 1929, har haft det vanskeligt. Resultatet for 2001 ender utvivlsomt positivt, men heri indgår frasalget af energidelen. På selve driften har der ikke været overskud – efter første halvår blev der således samlet for hele regnskabsåret ventet et negativt driftsresultat på omkring 25 mio. kr. Både i Europa og Fjernøsten har markedsvilkårene været dårligere end ventet. Aktien er heller ikke i særlig høj kurs og ligger nu omkring 70.
Junckers, der for godt et år siden fik ny gulvfabrik, har gennemført en række effektivitetstiltag og omkostningstilpasninger – bl.a. skete fra midt i 2000 til midt i 2001 en reduktion i mandskabsstyrken på 250. Over en periode på 18-20 måneder blev der faktisk sagt farvel til hele 350 medarbejdere.
Netop nu undersøger ledelsen med adm. direktør Erik Nielsen i spidsen fremtidens muligheder.
Erik Nielsen venter, at markedet atter vil vokse, og at det blot har været nede i en bølgedal, bl.a. som følge af terrorangrebet i USA. På et større marked kan Junckers vælge at fortsætte for sig selv, men en mulighed er også at fusionere med en virksomhed af nogenlunde samme størrelse.
Tredje mulighed, som vil blive sonderet, er at lade sig opkøbe af en stor udenlandsk virksomhed.
Junckers-ledelsen er overbevist om, at virksomheden er blevet mere attraktiv som samarbejdspartner for andre gulvproducenter, efter at der nu udelukkende bliver satset på gulvproduktion.
Nye Pergo-aktier
For en anden kendt gulvproducent, Pergo, var 2001 heller ikke det mest gunstige år. Det gik mindre godt med salget af laminatbelægninger for Pergo, der er blandt de førende især i Europa og USA, og den svenske virksomhed havde et tab før skat på 890 mio. svenske kroner.
Det er derfor besluttet at udstede nye aktier for 394 mio. svenske kroner for at få penge i kassen. Denne aktieudstedelse er en del af en omstrukturering, der skal hæve indtjeningen med mindst 400 mio. svenske kroner indenfor de kommende to år.
Der er varslet afskedigelse af foreløbig omkring 100 ansatte i Sverige, og ledelsen har offentliggjort, at der også vil ske nedskæringer i USA. 7. februar er der ekstraordinær generalforsamling på hovedkontoret i Trelleborg hos Pergo, hvor koncernchefen Michael Boris-Möller i december fik besked på straks at fratræde for at blive afløst af Raimo Issal netop i bestræbelserne på at vende udviklingen.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Fra Typehus til Drømme Villa
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs marts 2026 udgaven her
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger