Der er grund til at være tilfreds med den nye Finanslov og Konkurrenceevnepakken
28-05-2008
At direktør Christian Lerche, Byggematerialeindustrien, BI
Regeringen sætter med en betydelig ekstrabevilling mere kraft bag det almene boligbyggeri i forlængelse af nedsættelsen af kommunernes kapitalindskud fra 14 til 7 procent. Det er et godt skridt på vejen til at løse problemerne på boligmarkedet, og samtidig vil det bidrage til nybyggeriet på et tidspunkt, hvor der ellers hersker nogen usikkerhed om konjunkturudviklingen.
Det er selvfølgelig vemodigt at se, at der skæres dybt i en så byggeaktivitet som byfornyelsen - især hvis der ikke gennem en øget privat deltagelse sikres den langsigtede opretning af boligejendommenes kvalitet. Men stærkere ord som "katastrofe" og "uansvarlighed" ville skyde helt ved siden af. Reduktionen på over 500 mio. kr. giver en vis opbremsning og stiller krav om en helt nødvendig produktivitetsudvikling i sektoren. Benyt lejligheden til at underkaste hele byfornyelsesområdet en grundig og samvittighedsfuld analyse.
Byfornyelsen i de større byer har - fortjent eller ufortjent - et ry for et vist overforbrug, der kan skyldes, at der i disse sager primært disponeres over "andres" penge. Samtidig er byfornyelsen i mange byer nu så fremskreden, at turen kommer til de store bebyggelser i omegnskommunerne. Før man for alvor går i gang med de store opgaver, skal der formuleres klare rammer og mål for indsatsen og ansvarsfordelingen, herunder ejerforhold, og dermed fordelingen af regningen mellem ejere, beboere, kommuner og stat.
Der er grund til at anerkende Regeringens indsats til sanering af diverse udvalg og tilskudspuljer i bygge- og boligområdet. Flere af initiativerne har været båret af politiske forlig i sene nattetimer i stedet for reelle behov i byggeriet. Det gælder for eksempel støtten til økologiske byggematerialer. Det kan ikke undgås, at der i en omfattende sanering også skæres på områder, som enten ud fra en samfundsøkonomisk, kulturel eller er-hvervsmæssig synsvinkel er fornuftige og burde opretholdes. Det kan f.eks. være tilskuddet til Byg ERFA arbejdet eller til arbejdet i Dansk Standard. Især på det sidste område vil BI hurtigst muligt undersøge, hvilke konsekvenser reduktionerne vil få. Men vi må som en ansvarlig branche regne med, at desto mere vi betoner vores behov for støtte til en aktivitet eller et center, desto stærkere kan regeringen argumentere for, at vi selv må betale regningen.
Der er endelig grund til at glæde sig over, at både byggeerhvervet og erhvervslivet som helhed slipper for mange af de byrder og afgifter, som har kendetegnet erhvervspolitikken i for mange år. Cementafgiften og arbejdsmiljøafgiften er gode eksempler.
Det bliver bedre at være byggematerialeindustri i Danmark.
Nedbrydning og Miljøsanering
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Fra Typehus til Drømme Villa
Tagdækkernes faldsikringssystem
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Læs marts 2026 udgaven her
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger