UgensErhverv.dk

Tagkoncern strammer praksis

Sagen om en uheldig tagentreprise får Icopal til at skærpe rutiner og kontrol.

28-05-2008

Sagen om en uheldig tagentreprise får Icopal til at skærpe rutiner og kontrol.

Icopal Danmark gennemgår i øjeblikket al markedsføring for Decra tage med henblik på at skærpe kontrollen med rutiner og præcisere ordlyden i garantier og kvalitetssikring i forbindelse med Decra tagentrepriser. Det sker som en direkte konsekvens af en sag i Gilleleje, hvor en husejer kommet i klemme, efter at en tagentreprenør har lukket sin forretning (omtalt i et indslag i DR i forbrugerprogrammet ”Rene ord for pengene” mandag 10. december).

Husejeren, som i dag står tilbage med et forkert monteret og endnu ufærdigt Decra tag, kan ikke få erstatning fra tagentreprenøren. Derfor har husejeren rejst erstatningssag over for Icopal, idet husejeren mener, at koncernen har overtrådt markedsføringsloven.
Icopal a/s har på sin hjemmeside – og på foranledning af den pågældende entreprenør, oplyst, at entreprenøren var tilknyttet BYG garanti-ordningen. Det viste sig at være forkert, hvorfor den pågældende entreprenør øjeblikkelig blev ekskluderet fra Decra Tagekspert-ordningen.

- Det er en helt enestående og desværre meget ulykkelig sag, siger direktør Anders Buchwald, Icopal Danmark. Der bliver lagt flere tusinde Decra tage i Danmark hvert år, og det er første gang, vi er havnet i en situation som denne.

Han slår fast, at Icopal ikke er part i den aftale, som indgås mellem en selvstændig entreprenør og en privat husejer, og sådanne aftaler er derfor koncernen uvedkommende.
- Vi udsteder en 30-årig produktgaranti på Decra-tagpladerne, men vi garanterer ikke for montagearbejdet. Vi hverken kan eller vil blande os i de mange tusinde aftaler, der hvert år bliver indgået mellem selvstændige entreprenører og private husejere, udtaler Anders Buchwald.

Decra Tageksperten er forpligtet til at føre kvalitetskontrol og have et dokumenteret kvalitetsstyringssystem. Icopal kontrollerer, at reglerne overholdes ved stikprøvekontroller, hvilket giver bygherren øget sikkerhed for god tagmontage.

- Sagen har vist, at en del af vores markedsføring af Decra-taget og Decra Tagekspert-ordningen med fordel kan gøres bedre. Vi har naturligvis ingen interesse i, at vores markedsføring giver anledning til misforståelser, og derfor er vi i øjeblikket i gang med at gennemgå alt markedsføringsmateriale, oplyser Anders Buchwald.

Med baggrund i sagens helt enestående karakter har ledelsen i Icopal Danmark tilbudt at holde husejeren i Gilleleje skadesfri, og parterne har indgået forlig om sagen.

jhan.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger