UgensErhverv.dk

Spændende plankegulve stormer frem

Store forventninger til teakplankegulve til terrassebrug.

28-05-2008

Store forventninger til teakplankegulve til terrassebrug.

Af journalist Jørgen Hansen.

I de senere år er danskernes foretrukne gulvbelægning blevet træ, og trenden går mod spændende planke- og skibsfugegulve.
Sådan er opfattelsen i handelsfirmaet Moland Byggevarer, der tidligere på året rykkede ind i et nyt domicil på Skive Havn, hvor lagerkapaciteten er blevet udvidet betydeligt. Når det gælder gulve, er der omkring 250.000 m2 under tag.

Gulvene og de øvrige produkter kommer hovedsagelig fra Malaysia, Thailand, Indonesien, Fjernøsten og det meste af Europa.

Da trægulvenes indmarch i de danske hjem for alvor begyndte i slutningen af 80’erne, blev de opfattet som et eksklusivt byggemateriale, der var forbeholdt en begrænset del af forbrugergruppen. Trægulve blev ikke blot betragtet som lidt af et luksusprodukt - priserne var faktisk dengang ganske høje.

Lavere prisniveau
- Prisniveauet er i de senere år faldet så meget, at kvadratmeterprisen for et trægulv ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på et kvalitetsgulvtæppe. Forbrugerens valgsituation er hermed i dag en helt anden end for blot få år siden, fortæller salgsdirektør Henning Holt, Moland Byggevarer.

Uden væsentlig merpris kan forbrugeren nu vælge naturmaterialet træ som gulvbelægning – et valg, der med vor tids tiltagende allergiproblematik er nærliggende, specielt for børnefamilier.
- Et yderligere argument er, at pleje- og vedligeholdelsesfasen for trægulve nu er så forenklet, at enhver med få produkter og uden stor arbejdsindsats kan bevare trægulvets udseende i en meget lang årrække.

Trægulve er blevet standard i mange huse, og når et byggemateriale bliver hvermandseje, opstår der altid behov for specialiteter.
- Danskere vil godt skille sig lidt ud. Der er opstået et stadig større ønske om, at ens gulv skal være anderledes end naboens. Derfor udbygger vi da også løbende vores program i gulve, så der er mange valgmuligheder.

Maritimt indtryk
- Trenden går i øjeblikket mod plankegulve. Det er gulve, der kombineret med en gummiliste eller en træliste i en kontrastfarve giver det maritime indtryk af skibsfugegulve. Variationsmulighederne inden for plankegulvene er talrige, både når det gælder forskellige træsorter og kombinationer med gummilister og trælister.

Plankegulvenes lange linjer giver rummet en speciel karakter, og med effekten fra de forskellige lister er der mulighed for at sætte sit eget helt personlige præg på gulvet.
Henning Holt erkender gerne, at prisen for et plankegulv er noget højere end for det gængse parketgulv, hvilket har en helt naturlig forklaring.
- Kun en lille del af en træstamme kan anvendes, når man skal producere de brede planker. Til traditionel parket, med flere stave på hver bræt, kan næsten hele stammen anvendes.

Også de traditionelle parketgulve kan få et plankelook ved kombinationen med gummilister eller trælister. Med denne løsning skaber man de lange linjer fra skibsfugegulvet, men til en langt mindre pris.

Montering af gummilisten er enkel og kræver ikke nogen form for specialværktøj. Gummilisten monteres, række for række, i den præfabrikerede udfræsning i takt med nedlægningen, der foregår på normal vis. Den videre behandling og pleje sker på helt samme måde som ved virksomhedens øvrige gulve – helt uden hensyntagen til gummifugen, der i øvrigt tåler afslibning. Den daglige rengøring foregår med kost, moppe eller støvsuger.

Tidligere gjorde virksomheden ikke helt så meget i massive planker, men det vinder stadig mere frem.

Sidegevinst
- I Østen har vi fundet glimrende produkter indenfor massive gulve, og som lidt af en sidegevinst fandt vi også terrasseplank, som vi har store forventninger til. Vi vil for alvor introducere det i det nye år.
- Mange har allerede trægulv på terrassen, og vi har valgt at satse på teakplanker til terrassebrug, da teak er det mest vejrbestandige. Gulvet tåler således at være udendørs, uden at det skal vedligeholdes, da det i forvejen er olieholdigt. Mange vil dog nok alligevel vælge at give gulvet olie, så det får en varm lød i stedet for den grå, sølvagtige overflade.
Virksomheden er lagerførende i et meget bredt sortiment, som ligger klar til ekspedition fra det store opvarmede lager.

Dag til dag levering
- Vi lægger vægt på, at hvis man bestiller hos sin tømmerhandel eller byggemarked den ene dag, skal varerne være fremme den næste dag. Vi er ofte udsat for, at en tømmerhandel bestiller 15.000 m2 til levering den næste dag, og det stiller naturligvis store krav til os. I øvrigt er der en tendens til, at tømmerhandlerne skærer ned på deres lagermængde, men så til gengæld bestiller oftere. I stedet for som tidligere hele paller er det nu ofte kun halve paller, der bestilles.

Moland Byggevarer har mulighed for at lagerføre store volumener, hvilket gør virksomheden attraktiv for både leverandørerne og tømmerhandlerne.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger