UgensErhverv.dk

Tiltrængt fornyelse

28-05-2008

- Den ny regering har varslet en række reformer, som tilsammen vil medføre en tiltrængt fornyelse for byggeerhvervet. Det siger BYGs formand, Jørn Buch Andersen, i en kommentar til regeringsskiftet og peger på tre væsentlige elementer i regeringsgrundlaget.

For det første ser det ud til, at den ny regering vil sætte skub i det fastlåste boligbyggeri. Udover ekstramidler til ungdomsboliger og almene boliger vil beboeradgang til at overtage almene boliger motivere en række kommuner til at opføre nyt alment byggeri. Derudover forventer BYG også, at regeringen vil mindske spændet i den offentlige subsidiering til henholdsvis alment og privat udlejnings byggeri for at fremme private investeringer i udlejnings byggeri.

For det andet er BYG tilfreds med, at regeringen vil lette de økonomiske vilkår for byggeriets virksomheder. Det gælder blandt andet lempelsen af skatten på generationsskifte, mere tidssvarende afskrivningsregler og forbedrede muligheder for at spare op til etableringsformål. De bebudede tiltag kommer ifølge Jørn Buch Andersen på et særdeles velvalgt tidspunkt, eftersom der kan forudses betydelige generationsskifteproblemer i byggeriets virksomheder i de kommende år.

For det tredje er der lagt op til en mærkbar reduktion af de administrativt belastende opgaver for virksomhederne. Det gælder først og fremmest løftet om at sikre et godt arbejdsmiljø på en mindre bureaukratisk og en mere hensigtsmæssig måde end der er lagt op til i den nyligt gennemførte arbejdsmiljøreform. Desuden er BYG tilfreds med, at der vil ske en forenkling af indberetningskravene til offentlige myndigheder.

Selvom BYG ser frem til den kommende tids reformer, er BYGs formand overrasket over beslutningen om at nedlægge By- og Boligministeriet. "Både byggesektoren, som er det tredje største private erhverv, og boligmarkedet har brug for en sammenhængende og dynamisk politik. BYG forventer derfor, at regeringen indleder en dialog med erhvervet om, hvorledes der kan skabes bedre rammevilkår for byggeriet", siger Jørn Buch Andersen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger