Tømrerfaget er fysisk hårdt, så mange kvinder må opgive, men finder nicher.
28-05-2008
Af journalist Jørgen Hansen
’Tømrertøserne’ er gode nok - de klarer sig flot både på det teoretiske og praktiske plan, og de kan sagtens måle sig med drengelærlinge. Alligevel er det et fåtal på spindesiden, der fortsætter som udlærte tømrere.
Inden for byggeriet er det vel kun omkring to procent af kvinderne, der er i beskæftigelse, og det er naturligvis ikke særligt mange, men det har nu mange årsager, mener bygningsgruppeformand Peter Hougård Nielsen, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark - TIB.
TIB har omkring 72.000 medlemmer, og heraf er 8700 kvinder, men når det gælder lige specielt tømrerfaget, er ´tøserne´ i mindretal.
- De kan godt klare uddannelsen, og mange er mindst lige så dygtige som drengelærlinge. Men det kan godt begynde at knibe, når de skal arbejde på lige vilkår som uddannede. Selv om der i dag er mange hjælpemidler, er det altså fysisk hårdt at være tømrer, og det er ikke alle piger, der kan klare det.
- Jeg har specielt flere erfaringer fra min tid i Århus-afdelingen, hvor det på et tidspunkt var trenden, at piger søgte ind i såkaldte mandefag. De gennemførte flot uddannelsen, og rent teknisk var de absolut dygtige nok, men efterhånden blev de plaget af f.eks. rygskader og måtte søge andre veje.
Peter Hougård Nielsen har også tidligere været med i et sjak, hvor en lille pige var med. Hun havde det særdeles vanskeligt med det fysiske. Hun kunne være med til en del af arbejdet, men haltede på nogle punkter langt bagud.
- Det kan altså være sin sag som pige at være med ved f.eks. tagkonstruktioner og klatre rundt med tunge ting i spær.
- Generelt vil jeg sige, at kvindelige tømrere nok skal være gjort af et specielt stof, hvis de skal klare sig. Vi har mange glimrende kvindelige tømrere, og jeg ved fra flere svende, at de er glade for at have kvinder med i sjakket. Men der skal nok brydes nogle grænser ned - barrierer skal overskrides, hvis vi skal have endnu flere kvindelige tømrere. Vi har da også flere kvindeprojekter i gang, bl.a. i samarbejde med Arbejdsformidlingen, og fra forbundsside ser vi absolut gerne flere kvinder i faget.
- I dag er det nok sådan, at når ´tømrertøser´ har overstået lærlingetiden, trækker de over i nogle nicher, og det er jo fint nok. Det er blot med til at vise, at tømreruddannelsen giver masser af andre muligheder end lige det at beskæftige sig med at være tømrer, siger Peter Hougård Nielsen.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tagdækkernes faldsikringssystem
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Fra Typehus til Drømme Villa
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger