Funktionsbaserede brandkrav sætter øget fokus på korrekt placering af sikkerhedsbelysning i byggeriet.
28-05-2008
Nye danske brandkrav vil medføre store ændringer for byggeriet. Således vil funktionsbaserede brandkrav medføre, at man allerede på et tidligt tidspunkt i byggeriets projekteringsfase skal dimensionere brandsikringen.
De funktionsbaserede brandkrav foreskriver det brandsikkerhedsniveau, som skal opnås. Dette adskiller sig fundamentalt fra den nuværende situation, hvor bygningsreglementet beskriver, hvordan de enkelte bygningstyper skal brandsikres ved at stille krav til en bestemt udførelsesmetode.
De funktionsbaserede brandkrav vil bl.a. betyde, at der vil blive sat øget fokus på korrekt placering af sikkerhedsbelysning i byggeriet, og det er baggrunden for, at Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og Lysteknisk Selskab i den kommende tid søger at kaste nyt lys over brugen af sikkerhedsbelysning.
Marie-Louise Bjerg, DBI, mener, at udviklingen i byggeriet og indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav vil øge behovet for korrekt placering af sikkerhedsbelysning i fremtidens byggeri.
De kommende, mere fleksible brandkrav medfører således, at det bliver muligt at dimensionere længere flugtveje, end det er tilladt i dag. Det betyder, at korrekt og tilstrækkelig markering og belysning af flugtvejene vil få større betydning end hidtil.
Det er netop DBI, som står bag den nye Brandteknisk Vejledning nr. 34 (Btv 34). Den gør rede for den gældende lovgivning samt for de relevante normer og standarder på området.
Hertil kommer bl.a. gennemgang af de specifikke krav til placering af flugtvejs- og panikbelysning i forskellige typer bygninger.
Btv 34 er redigeret af et teknisk udvalg bestående af repræsentanter fra bl.a. Electricitetsrådet, Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Elinstallatørernes Landsforening, Praktiserende arkitekters Råd samt DBI.
Vejledningen kommer i oktober og kan bestilles hos DBI.
For interesserede fagfolk er der mulighed for at sætte sig nærmere ind i sikkerhedsbelysnings-området på fem seminarer, som Lysteknisk Selskab står for.
Seminarerne, som holdes i samarbejde med bl.a. DBI, finder sted 28. oktober i Aalborg, 29. oktober i Århus, 4. november i Kolding, 5. november i Odense og 7. november i København.
jhan
Tagdækkernes faldsikringssystem
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tysk kvalitets siden 1860!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning og Miljøsanering
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger