Hjelmene er på

Brug af sikkerhedshjelme er blevet daglig rutine for langt de fleste håndværkere på de danske arbejds- og byggepladser.

28-05-2008

Brug af sikkerhedshjelme er blevet daglig rutine for langt de fleste håndværkere på de danske arbejds- og byggepladser.

Af journalist Lars Solberg

Den seje håndværker, der stanger tænder med sin skovl og hånligt afviser at tage en sikkerhedshjelm på, eksisterer ikke længere. I dag er det ikke kun arkitekten på visit, der bærer den karakteristiske hovedbeklædning. Nu går alle på risikoarbejdspladser, hvor der er hjelmpåbud, rundt og arbejder med dem på uden at tænke videre over det.

Det mener i hvert fald firmaet ICM Sikkerhedsmateriel A/S, som blandt andet forhandler sikkerhedshjelme.

- Tarzantypen, der afviser sikkerhedsudstyr for at spille sej, er fortid. Håndværkerne ved godt, at de skal sikre sig. Og på mange arbejdspladser er det fyringsgrund, hvis du ikke bruger hjelmen. Det er mange år siden, at der er sket en holdningsændring inden for dette område, siger Jan Selchau, der er adm. direktør i ICM Sikkerhedsmateriel.

Ændringen skyldes til dels almindelig sund fornuft, men også at hele synet på sikkerhed på arbejdspladserne har ændret sig.

- I dag er der en helt anden stemning omkring dette emne. Virksomheder og entreprenører sikrer sig af flere grunde. Dels skal den interne sikkerhed være i orden, så den enkelte medarbejder føler sig tryg, og arbejdspladsen fungerer. Men der er også en anden grund til den høje prioritering af sikkerhed. Flere arbejdsgivere tænker eksternt på deres image. Det er ikke et godt signal at sende ud, at der ikke er styr på sikkerheden på arbejdspladsen, siger Jan Selchau.

God forretning
Alt i alt er det efter direktørens mening en god forretning at investere i relevant sikkerhedsudstyr.

- Det er dyrere at betale de omkostninger en skade på en medarbejder giver end at betale 50 kr. for en hjelm. Og samtidig kan en arbejdsgiver ikke have det siddende på sig, at arbejdspladsen er farlig, siger direktøren.

Denne holdning er dog ikke kommet overnight. Den høje prioritering af sikkerhedsudstyr er sket som en jævn og naturlig udvikling, mener Jan Selchau.

Men der er dog milepæle. Blandt andet har gigantprojekter som Storebæltsbroen og Øresundsbroen sat nye standarder for, hvordan de ansatte sikrer sig på arbejdet.

- Her blev der gjort en stor indsats, for at der ikke skete arbejdsulykker. Og denne indsats fik megen omtale i medierne. Det har helt sikkert sat sit præg på hele området, siger ICM-direktøren.

Ingen stigning
Der er ikke sket en stigning i antallet af brugte hjelme gennem de seneste år, tværtimod er der måske endda et fald, selv om det er blevet mere normalt at bruge dem. Det skyldes, at der er blevet færre potentielle brugere.

En række brancher, som traditionelt har brugt sikkerhedshjelme, er ved at forsvinde. Der er ryddet ud i antallet af skibsværfter. Og så har sværindustrien det heller ikke for godt.

Så det er svært at øge totalmængden af solgte hjelme. Til gengæld er der sket en produktudvikling af udstyret.

- En god hjelm er først og fremmest én, der sidder godt og komfortabelt. Den skal være velsiddende, ellers bliver den aldrig brugt. Så på det område udvikles der nye hjelme både med hensyn til det ydre, selve skallen, men mere vigtigt med hovedbåndet, som direkte går ind og sidder på hovedet. Her er der produceret typer, som kan justeres. Man skulle godt nok tro, at det var rigeligt at justere en hjelm én gang til en person. Men for eksempel om vinteren er der mange, som tager en hue på, og så kan hjelmen justeres efter det. Derfor er denne mulighed populær, fortæller direktøren.

Særlig anordning
Endvidere er der udviklet hjelme med en særlig anordning, så brugeren uden besvær kan tilkoble høreværn og eventuelt sikkerhedsbriller.

Men det er ikke kun nyheder, som sælger hjelme. Flere og flere er begyndt at udskifte hjelme efter nogle års forbrug, hvilket man skal ifølge Jan Selchau.

- Før skiftede man aldrig hjelme ud. Den blev brugt, enten til den blev væk, eller til den direkte gik i stykker. Dette er ved at forandre sig, da der er kommet en bevidsthed om, at sikkerhedshjelme forældes. De skal udskiftes efter en periode, hvis de skal leve op til sikkerhedsreglerne, forklarer han.

Mange hjelme har en anbefalet brugstid på fem år. Efter den tid er plastmaterialet ikke så effektivt længere.

Holdbarhed handler også om, hvordan man behandler dem. Plastmaterialet har det bedst i kølige omgivelser. Det kan en håndværker, der går i solen på en byggeplads, dog have svært ved at tage hensyn til. Men Jan Selchau fraråder, at hjelmene ligger i bagruden i en varm bil.




Sikkerhedshjelme er en del af dagligdagen for langt de fleste håndværkere.