Flere skader, som opstår pludseligt, skal også anerkendes som arbejdsskader, når skaden hænger sammen med arbejdet.
28-05-2008
Flere skader, som opstår pludseligt, skal også anerkendes som arbejdsskader, når skaden hænger sammen med arbejdet.
Af journalist Jørgen Hansen
15% flere skader vil i forhold til i dag fremover blive anerkendt som arbejdsskader.
I februar nedsatte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen et Arbejdsskadeudvalg for at få forenklet ulykkesbegrebet i Arbejdsskadesikringsloven, og dette udvalg er nu kommet med en betænkning.
Der er enighed om, at begrebet arbejdsulykke skal udvides, så flere skader, der opstår pludseligt, også anerkendes som arbejdsskader, når skaden hænger sammen med arbejdet. Det betyder, at skader, som tidligere er blevet afvist med den begrundelse, at ulykken var forventelig, fremover vil blive anerkendt som arbejdsskader med mulighed for erstatning.
Det gælder eksempelvis situationer, hvor en tømrer eller murer løfter noget tungt og uhåndterligt byggemateriale og får en diskusprolaps. Eller f.eks. pædagogen, der får et knæk i ryggen, fordi et barn pludselig griber fat og hænger i armen på pædagogen.
Hidtil har Arbejdsskadestyrelsen afvist sådanne sager, fordi de nævnte situationer blev betragtet som noget, den ansatte måtte forvente i det pågældende job. Også selv om der er sammenhæng mellem hændelse og skaden. Det skyldes, at man hidtil har brugt det snævre forsikringsretlige ulykkesbegreb på arbejdsulykkerne.
- Jeg er tilfreds med, at arbejdsmarkedets parter er kommet tættere på en fælles forståelse af, at det gældende ulykkesbegreb er forældet og hører fortiden til, siger Claus Hjort Frederiksen. - Godt nok er der ikke enighed om en samlet anbefaling af et nyt ulykkesbegreb, men udvalgets drøftelser har vist, at der er bred forståelse for at få løst problemerne med ulykkesbegrebet og få lukket de huller, der er med det nuværende begreb.
Han fortæller videre, at regeringen i drøftelserne med partierne vil lægge op til at udvide ulykkesbegrebet med skader, der udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdet, og dermed vil 15% flere skader blive anerkendt som arbejdsskader.
Desuden vil regeringen ifølge Claus Hjort Frederiksen arbejde for kortere sagsbehandlingstider.
- Det er helt uacceptabelt, at det kan tage op til flere år at få behandlet en arbejdsskadesag. Ligeledes er det helt uacceptabelt, at en familie kan ende i økonomisk ruin, fordi der går så lang tid, før deres sag når til en endelig afklaring, og de får tilkendt erstatning.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs marts 2026 udgaven her
Tagdækkernes faldsikringssystem
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Fra Typehus til Drømme Villa
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger