Byfornyelse skal bevares

BAT-formanden: ’Jeg håber, regeringen vil leve op til sine egne visioner om fremtidens by- og boligudvikling.’

28-05-2008

BAT-formanden: ’Jeg håber, regeringen vil leve op til sine egne visioner om fremtidens by- og boligudvikling.’

Af formand for BAT-Kartellet John Larsen

Så rumler finanslovsforhandlingerne igen, og det forlyder fra flere sider, at vi kan forvente en reduktion i byfornyelsesmidlerne på yderligere 250 mio. kr. oveni de 750 mio. kr., som blev skåret på sidste års finanslov. Det betyder, at byfornyelsesmidlerne mere end halveres på under ét år.

Regeringen lægger op til nybyggeri frem for byfornyelse, og der er ingen tvivl om, at der er et kolossalt behov for nybyggeri af bl.a. familie- og ungdomsboliger. Men man kan ikke stille valget mellem nybyggeri eller byfornyelse op som et enten/eller. Der er stadig 180.000 boliger, som ikke har bad, 50.000 boliger, som ikke har eget toilet, og 80.000 boliger, som ikke har centralvarme.

Den brede indsats for at sikre ordentlige og værdige boligforhold for alle grupper i samfundet, som under skiftende regeringer gennem de sidste mange år er blevet gennemført, må og skal fortsætte. Vi ønsker ikke et samfund med voldsomme sociale spændinger, slum og ghettotilstande, som vi kender fra andre lande. Dette kan blive konsekvensen, hvis regeringen ensidigt satser på nybyggeri.

Byfornyelse højner byernes kvalitet
Undersøgelser konstaterer, at byfornyelse på en række forskellige områder er positiv for udviklingen i byerne. Bl.a. viser nye undersøgelser fra By og Byg, at den helhedsorienterede byfornyelse er et godt instrument til at løse sammensatte bypolitiske problemer. På Vesterbro i København har en række byfornyelsesprojekter haft karakter af beskæftigelsesprojekter, hvor langtidsarbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister er kommet i arbejde. En stor del af dem er senere sluset ind på det ordinære arbejdsmarked eller kommet videre i et uddannelsesforløb. Byfornyelsen har således givet indhold i tilværelsen for mennesker, som ellers blev anset for at stå i den tunge ende af arbejdsløshedskøen.

Konsekvenser af besparelserne
Byfornyelse Danmark har undersøgt konsekvenserne af den foreslåede besparelse for et antal kommuner og konkluderer, at for de større kommuner vil byfornyelsen næsten gå i stå.

Konsekvenserne for Københavns Kommune, som har den ældste og mest utidssvarende boligmasse i Danmark, vil være, at fornyelse af ejendomme med fællestoilet på køkkentrappen og forbedringer i stærkt forslummede områder på Ydre Vesterbro må udskydes.

I Horsens vil indsatsen i det nedslidte Vestergade-område blive halveret, og i Nakskov Kommune vil en planlagt byfornyelsesindsats som led i en strategi for at vende udviklingen i området blive slået i stykker.

Også i andre dele af landet vil projekter, som allerede er godt i gang, blive forsinket og begrænset, og vi risikerer, at allerede bevilgede byfornyelsesmidler vil være spildt, fordi indsatsen går i stå.

Offentlige midler til positiv spiral
Der er brug for offentlige midler for at få en positiv spiral i gang.

Argumenterne fra regeringen for at nedprioritere byfornyelse er, at initiativet til byfornyelse og renovering i fremtiden skal komme fra private investorer. Det ligger allerede nu i byfornyelsesloven, at privat investering skal supplere offentlig investering, og det har vist sig, at en offentlig grundinvestering ofte trækker private med sig. By og Byg’s netop færdiggjorte evaluering af byfornyelsesloven viser imidlertid, at det indtil videre ikke er lykkedes at få markant flere private midler i byfornyelse. Derfor er det naivt at tro, at private investorer kan trække hele læsset. Især i nedslidte by- og boligområder i og omkring de store byer, som er på vej ind i en negativ spiral, vil offentlig støtte fortsat være nødvendig.

Samtidig kan det ikke betale sig at lade være med at renovere på længere sigt. Hvis man undlader kontinuerligt at vedligeholde og forbedre boligmassen, ender man i en situation, hvor tung byfornyelse bliver nødvendig. Tung byfornyelse er voldsom dyr i forhold til løbende at holde ved lige.

Regeringen støtter byfornyelse
I regeringens netop fremlagte nationale strategi for bæredygtig udvikling ’Fælles fremtid – udvikling i balance’ hedder det, at ’…der skal være en fornyet indsats i belastede bykvarterer. I byfornyelsen skabes rammerne for samspil mellem nyt og gammelt, og der skal lægges vægt på kvalitet, god arkitektur og hensynet til det visuelle miljø og byøkologi, ligesom de bevaringsværdige kulturmiljøer skal sikres’ (side 67). I sine visioner vil regeringen altså satse på byfornyelse, men den konkret udmøntede politik viser det modsatte.

Det kan undre, at regeringen udadtil signalerer helhedstænkning og fremsynethed, men når det kommer til den praktiske politik, er den ikke til sinds at gennemføre visionerne.
Jeg håber på, at regeringen vil revurdere sine overvejelser om at beskære byfornyelsesmidlerne endnu engang og leve op til sine egne visioner om fremtidens by- og boligudvikling. Staten forsømmer en samfundsforpligtelse til at forbedre og vedligeholde vore værdier ved at skære i midlerne til byfornyelse.

Der er behov for en samlet indsats med vægt på både byfornyelse og nybyggeri for at komme tættere på målet i regeringsgrundlaget om at sikre balancen på boligmarkedet, så der er gode boliger nok til alle.