Kunderne vil have kvalitet til de dyre køkkener.
28-05-2008
Kunderne vil have kvalitet til de dyre køkkener
Af journalist Lars Solberg
Før i tiden fulgte bordpladen bare med den samlede pakke, når folk skulle have installeret nye køkkener. Der blev ikke tænkt mange tanker over det. I dag er valget af bordpladen en større tour de force med adskillige lørdagsbesøg hos køkkenforhandlere, trælasthandler og byggemarkeder.
- Folk ønsker det eksklusive med et individuelt særpræg. I dag er det svært at sige, at der er en bestemt bordtype, som er in. Det handler om, hvad kunderne lige nøjagtigt synes passer ind i deres stil. Så er det lige meget, om pladen er af massivt træ, laminat eller sten. Men folk er parate til at betale mange penge for den efter deres mening helt rigtige bordplade, fortæller Bjarne Pedersen, der er leder af internt salg hos PFP A/S, som sælger bordplader til køkken og bad.
Hjemmets kerne
Denne udvikling hænger ifølge Bjarne Pedersen sammen med, at kunderne i meget højere grad bruger stor energi og mange penge på at renovere og ændre deres køkken, så det mere bliver et opholdsrum og hjemmets kerne.
- Kunderne har mange muligheder for at låne penge i huset. Og køkkenforhandlerne har været gode til at reklamere for deres produkter. De to ting sammen har udviklet sig til, at der er mange, som vælger meget dyre løsninger til deres køkken, mener Bjarne Pedersen.
Der er meget prestige på det område, mener han. Køkkener er noget, man viser frem.
PFP har blandt andet solgt bordplader, som i udsalgspris kom op på 30.-50.000 kr.
- Køkkenforhandlere har jo evnet at sælge køkkener til en pris på 100.-150.000 kr. I den størrelsesorden er der ikke mange, som ryster på hånden, hvis der indgår en bordplade, som koster 10.000 kr., siger han.
Individuelle løsninger
Materialevalget er forskelligt. I den dyre ende er der kunstmarmor til 4.-4.500 kr. per meter, som firmaet sælger noget af. Men for kunden handler det om individuelle løsninger.
- Det er ikke altid materialet, der gør en bordplade dyr. Det er ofte kundens individuelle krav. Mange ønsker kunstfærdige løsninger, og når der skal laves specielle udskæringer og andet, stiger prisen jo, siger Bjarne Pedersen.
Firmaet oplever både en stigning i antallet af solgte laminatbordplader og plader i massivt træ.
Så der er ikke nogen bordtyper, som markant sælger bedre end andre. Og det har firmaet PFP måttet indrette sig efter.
- I dag er laminat og laminat med lister blevet en relativ stor ting. Men massivt træ og stenplader er også godt med. Det er meget varieret. Så efterspørgslen fra vores forhandlere er meget bred. De vil gerne have det hele i butikken, så kunden kan se hele spektret og vælge ud fra det. Sådan var det ikke før, hvor forhandlerne kunne nøjes med at specialisere sig i nogle enkelte typer materialer. På grund af denne efterspørgsel har vi været nødt til at ændre adfærd, så vi nu kan levere alle mulige typer bordplader, siger Bjarne Pedersen.
Men det er ikke alle, der køber de eksklusive bordplader, understreger han. Der er stadig mange, som foretrækker de almindelige plader i træ og laminat til mere beskedne priser.
- Mange af den type kunder kommer i trælasthandler og byggemarkeder, men der er da også byggemarkeder, der forhandler det eksklusive, siger han.

Det eksklusive look gå igen i mange køkkener i dag. Bordpladerne bliver valgt ud med kræsen hånd.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Læs marts 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Fra Typehus til Drømme Villa
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger