Fortsat skæv fordeling af landets idrætsfaciliteter

28-05-2008

Nye tal fra Lokale- og Anlægsfonden viser, at nybyggeriet til idræt er ude af trit med danskernes idrætsvaner. Indbyggerne i de større byer skal fortsat deles om meget få faciliteter, og de nye, hurtigt voksende idrætsgrene har stadig dårlige vilkår.

Byggelysten på idrætsområdet fejler ikke noget. De nyeste tal fra Lokale- og Anlægsfonden, der er offentliggjort i det seneste nummer af fondens nyhedsbrev, viser, at der konstant opføres nye faciliteter, men alligevel er det i løbet af de sidste seks år ikke lykkedes at løse grundlæggende og velkendte problemer.

Det er først og fremmest faciliteter til den traditionelle, organiserede idræt, der nyder godt af nybyggeriet. Ifølge den seneste opgørelse fra fonden er der fra 1996 til 2002 opført 314 nye indendørs haller, idrætslokaler eller gymnastiksale. Det svarer til en stigning på syv procent, og kigger man alene på den traditionelle hal på størrelse med en håndboldbane, så er stigningen oppe på 10%.

Antallet af fodboldbaner er i samme periode steget med tre procent til over 5100 baner, og indenfor svømmefaciliteter er der sket en stigning på 18% til i alt 466 svømmehaller, friluftsbade og badeanstalter. De største procentvise stigninger er sket indenfor golfbaner (22%) og squashbaner (38%).

Over hele landet er der nu i gennemsnit 1047 indbyggere pr. fodboldbane og 3871 indbyggere pr. indendørs idrætshal. Til sammenligning er der næsten 11.500 indbyggere pr. svømmefacilitet, knap 25.000 indbyggere pr. rulleskøjteanlæg, over 29.000 indbyggere pr. golfbane, næsten 32.500 indbyggere pr. squashbane og over 109.000 indbyggere til at dele hver skøjtehal eller skøjtebane.

Denne udvikling står på flere punkter i skærende kontrast til udviklingen i befolkningens idrætsvaner, hvor mange af de "gamle" idrætsgrene stagnerer, mens flere og flere søger hen imod fleksible og selvorganiserede aktiviteter uden for de traditionelle idrætsforeninger.

- Foreningerne er et vigtigt fundament for den danske idrætstradition, men det er vigtigt, at de lokale byplanlæggere tager højde for de ændrede idrætsvaner og begynder at tilgodese de utraditionelle idrætsgrene, der i vidt omfang dyrkes udenfor foreningslivet, siger Carsten Haurum, direktør for Lokale- og Anlægsfonden.