En umulig drøm er blevet til virkelighed, mener glasproducent, der netop har lanceret et selvrengørende glas.
28-05-2008
En umulig drøm er blevet til virkelighed, mener glasproducent, der netop har lanceret et selvrengørende glas.
Af journalist Lars Solberg
En sød drøm for husejere og virksomheder - et mareridt for vinduespudsere. Lige meget fra hvilken side, man ser sagen, er der lanceret et produkt, der lyder, som det er løgn. Selvrengørende glas, som holder sig rent, bare det udsættes for dagslys og regnvand.
Glasset, kaldet Pilkington Activ, er netop blevet præsenteret første gang for offentligheden på messen HI Byggeri & Håndværk i Herning, hvor vinduesproducenten Primo Vinduer viste det frem indbygget i virksomhedens plastprofiler.
I en telefon fra messen er det en begejstret salgschef Flemming Boye, som fortæller om produktets fortræffeligheder. Der har været travlt i hans stand.
- Der er stor interesse for vinduet. Og det lyder jo også som en drøm, så der har været mange, som lige ville tjekke, om det nu var sandt, siger han.
Og det nye produkt er ifølge Flemming Boye blevet modtaget med begejstring.
- Vi har her et produkt, som om få år bliver brugt i langt de fleste bygninger, mener han.
Bag den tilsyneladende lille revolution står den engelske glasproducent Pilkington, som internationalt er en af de helt store giganter inden for glasområdet. Firmaet har udviklet en række populære glastyper.
Og nu barsler virksomheden så med denne nyhed, som kan vise sig at få stor betydning for det fremtidige vinduesmarked.
Ny belægning
Hemmeligheden ved den selvrengørende teknik er en nyudviklet belægning, som er smeltet sammen med glasset ved meget høje temperaturer.
Specialbelægningen er ifølge producenten i stand til at nedbryde organisk snavs til små løse partikler. Når vand eller regnvand så rammer ruden, vaskes det beskidte væk. Glassets specielle overflade sørger for, at vandet tørrer jævnt og hurtigt uden at efterlade indtørringspletter eller striber.
Belægningen er integreret i vinduet og holder ifølge Pilkington lige så længe som vinduet.
Det er en betingelse, at der både er dagslys og regnvand, hvis et glas skal gøre sig selv rent. Der behøver ikke være skyfri himmel for, at metoden fungerer, men glasset skal rammes af de ultraviolette stråler, da det er dem, som får belægningen til at reagere mod snavset.
En sommer som i år kan være et problem for den nye type glas, da der er faldet så lidt regn, og så kan det opløste snavs ikke fjernes fra vinduet. Men det kan ordnes ved at spule vinduet med en haveslange.
Gavner miljøet
Der kan være situationer, hvor glasset ikke helt fungerer efter hensigten. Hvis overfladen er blevet så snavset, at den ultraviolette stråling ikke kan komme ind til glasset, bliver belægningen ikke aktiveret, og selvrengøringen går ikke i gang.
Her bliver man nødt til at rengøre glasset med varmt sæbevand og en blød klud. Derefter går den selvrengørende effekt i gang igen få dage efter.
Ifølge Flemming Boye fra Primo Vinduer gavner det nye produkt miljøet, da der ikke skal bruges rengøringsmidler.
Pilkington oplyser, at belægningen ikke er farlig for naturen. Ifølge producenten indeholder den uskadelige kemiske opløsninger, der allerede findes i hjemmet i produkter som tandpasta og maling.
Dyrere
Den nye type glas er dyrere end almindeligt vinduesglas. Men det er dog ikke så meget, mener Flemming Boye fra Primo Vinduer.
- Et vindue med de nye glas koster omkring 10 til 15% mere end et med traditionelt glas. Så det er ikke for, at det er så meget dyrere. Og når først den nye type glas begynder at brede sig, vil prisen falde, siger Flemming Boye.
Glasset kan anvendes i vinduer til langt de fleste bygninger både til boliger og virksomheder. Det er dog en betingelse, at glasset kan rammes af regn og af de ultraviolette stråler fra solen.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tagdækkernes faldsikringssystem
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen