Leverandør skal selv i langt højere grad være lagerførende og være mere opsøgende.
28-05-2008
Af journalist Jørgen Hansen
Markedet er under hastig forandring og stiller stadig større krav til leverandører.
Denne konstatering kommer fra H. Viggo Pedersen, der de seneste fire år har drevet VP Trading sammen med hustruen Lis Pedersen som et personligt firma.
- Der sker en masse netop nu på markedet med fusioner m.m. Hvor vi eksempelvis tidligere solgte til store kæders hovedafdelinger, skal vi nu selv meget mere ud til de enkelte trælaster og byggemarkeder. Vi skal altså være langt mere opsøgende for at få hentet ordrer hjem. Det betyder, at vi selv i langt højere grad skal være lagerførende.
- Desuden stilles der jo krav bl.a. om leveringssikkerhed og -hurtighed, og det er ligeledes med til at kræve store lagre, siger H. Viggo Pedersen. - Ofte har vi leveringstid fra vore leverandører af træ, f.eks. fra Sibirien, på to-tre måneder.
Som følge af de ændrede markedsvilkår er det blevet besluttet at omdanne firmaet til et aktieselskab og udvide ejerkredsen og medarbejderstaben. Erik Bach Hedin er således indtrådt som partner med ansvar for det danske marked. Han kommer fra en stilling i Ditas Import, hvor han har været ansat de seneste knap tre år. Han indtræder også som medindehaver i selskabet, hvor H. Viggo Pedersen fortsat er hovedaktionær.
- Jeg er overbevist om, at partnerskabet med Erik Bach Hedin vil styrke firmaet og vores position på markedet og især være med til at fasttømre samarbejdet med danske tømmerhandlere og byggemarkeder.
Samtidig er det blevet besluttet at ændre firmanavnet til Wimex.
- Før i tiden var vi nærmest en agenturvirksomhed, men nu har vi både stor international import og eksport samt produktion, og det nye navn passer bedre til den position, vi i dag har.
Det primære produktområde for firmaet er import, eksport og produktion af produkter i træ, hvor hovedvægten lægges på lærketræ fra Sibirien.
- Vor målsætning er at være den bedste leverandør af lærk på det skandinaviske marked. Vi venter, at vi i år hjemtager omkring 30.000 m
Varerne importeres direkte fra sibiriske savværker via selskabets kontor i Moskva, som også står for den lange transport fra Sibirien via St. Petersborg til Aalborg, hvor der er lager og produktion. Der kan også hjemtages til andre havne, hvis det er mere formålstjenligt.
I Glyngøre flytter kontor og administration i løbet af efteråret til nye og større lokaler på Durupvej.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tysk kvalitets siden 1860!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen