UgensErhverv.dk

Moderne stråtag

Anvendelse af traditionelle materialer er ingen hindring for et nutidigt arkitektonisk udtryk.

28-05-2008

Anvendelse af traditionelle materialer er ingen hindring for et nutidigt arkitektonisk udtryk.

Af Niels Nielsen Arkitekt maa

Et hus kan sagtens kaldes nutidigt eller moderne, selvom der er anvendt et traditionelt formsprog og materiale. Et eksempel er et sommerhus på Rømø tegnet af Århus-arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen. De tre arkitekter er ellers bedst kendt for ’Den sorte Diamant’ langs Københavns havnefront, der med sit usædvanlige design med skrånende facader og bølgede vægge har vakt stor opsigt.

Sommerhuset er ikke mindre usædvanligt, selvom udtrykket er noget mere afdæmpet.



Ingen materialeskift
Huset er en komposition af tre bygningskroppe, der bindes sammen af et stort stråtag. Set på afstand er det taget, der karakteriserer huset. Stort og tungt ligger det i landskabet. Valget af strå gør, at tagets mange sammenskæringer kan løses i ét materiale. Der er ikke brug for materialeskift til at formidle overgangene mellem tagformene. Det giver et samlet og afdæmpet udtryk til det ellers sammensatte hus.



Nutidigt element
Et markant træk ved taget er de særlige glaskviste. Med deres spinkle stålprofiler er de et demonstrativt nutidigt element i den ellers traditionelle konstruktion. Kvistene sikrer dagslyset i rummene under taget og giver et vidt udsyn til landskabet udenfor.

Set fra nogle vinkler dominerer glaskvistene tagfladen som store spejle, der reflekterer himmel og landskab. Fra andre vinkler går de nærmest i et med tagfladen, så kun konturen tegnes af det spinkle sorte stålprofil.



Rundtur i 8-taller
Bevægelsen rundt i huset, og måden de enkelte rum er forbundet, er ligeledes nutidig. Ankomsten til huset sker ved at træde to trin op på et ankomstplateau belagt med sort skifer. Herfra kan de tre bygninger og deres sammenhæng overskues.

Der er flere indgange til huset. I det hele taget er der tilstræbt et frit bevægelsesmønster. En rundtur foregår i 8-taller over flere niveauer. Fra ankomstplateauet ind under taget, nedad trappen og ud i landskabet, tilbage op, ind gennem døren og ud igen.

Samspillet mellem hus og grund, inde og ude, er tæt, og grænsen også her flydende. Der er zoner, hvor planets belægning følger med ind, når man åbner døren og senere genfinder foran pejsen. Zoner hvor ydervæggen bliver til en tynd skærm foran vinduet ind til soveværelset.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen