28-05-2008
Forenkling af ydermuren giver råd til personlige løsninger
For at kunne leve op til de høje krav om et lavt energiforbrug består ydervæggen i et normalt dansk hus i dag af flere lag. Normalt vil der være tale om en bærende indervæg i beton herefter et lag isolering og til slut en ydervæg som regel af mursten.
Det ville på mange måder være ønskeligt, hvis konstruktionen af ydervæggen kunne forenkles. Dels opstår mange byggeskader og -fejl som en konsekvens af de forskellige materialers fysiske egenskaber, og dels er der stor mulighed for fejl eller utætheder i samlinger eller ved gennemføringer.
Den massive væg
En måde at forenkle ydervægskonstruktionen er at opføre huse med massive vægge. For Danmarks vedkommende har problemet været, at det foretrukne materiale, nemlig teglstenen, dels har været for dyr at bruge i en massiv konstruktion og dels har isoleret for dårligt.
I Sverige og Finland er der derimod mange års erfaring med at opføre huse med massive vægge. Materialet er her ikke tegl men porebeton. Materialet, der overvejende består af sand og kalk, har flere navne og kendes måske bedst herhjemme under betegnelsen gasbeton.
Forbedret isoleringsevne
Materialet i sig selv er derfor ikke nyt, men siden fremkomsten er produktet blevet udviklet, så det i dag kan leve op til de krav, der stilles til isoleringsevne og til at undgå kuldebroer.
Problemet har før været fugen, som netop har været årsag til dannelse af kuldebroer. Derfor bruges der ikke længere mørtel som bindemiddel, men en særlig murlim, der gør, at fugen kan minimeres, så kuldebroerne undgås.
Desuden er selve murblokkens isoleringsevne forbedret, så en 40 cm bred mur overholder kravet om en varmeisoleringsevne på 0,30.
10-20% billigere
Det er på baggrund af positive erfaringer fra Sverige og Finland, at flere firmaer nu er begyndt at lancere produktet på det danske marked. Et af de hårdtslående salgsargumenter er, at den enklere vægkonstruktion gør det billigere at lave individuelle løsninger.
Ifølge firmaet H+H Celcon, der fremstiller den såkaldte Celblok, vil der på et arkitekttegnet hus med løsninger tilpasset individuelle behov kunne spares mellem 10 og 20% i forhold til prisen på det samme hus udført med standardløsninger.
Udover at producere selve stenen leverer H+H Celcon også et færdigudviklet koncept til enfamilieshuse, det såkaldte ’Jämerähus’. Indbygget i konceptet er muligheden for at sætte sit personlige præg på husets endelige udformning.
Celblokken opmures på stedet og afsluttes udvendigt med en fiberarmeret specialpuds, så revnedannelse og indtrængen af vand undgås. Stenen kan ikke tåle at stå ubehandlet. Vigtigt for behandlingen af både yder- og indervæg er, at overfladen er diffusionsåben og dermed tillader porebetonen at udnytte sin egenskab til at optage og afgive fugt.
Der er i Danmark opført seks Jämerähuse forskellige steder i landet.
Bygget på fabrik
Porebetonblokke kan også opmures indendøre og leveres som færdige elementer på byggepladsen. Det svenske firma Ytong har specialiseret sig i denne løsning, der først og fremmest vinder ved sin hurtige opførelsestid. Ifølge firmaet er det muligt for tre mand at opsætte væggene til et hus på 150 m
I dette tilfælde er det også muligt at indarbejde individuelle løsninger, selvom produktionsformen naturligt sætter visse begrænsninger. Mulighederne for at sætte sit personlige præg på huset gælder særligt vinduernes udformning og placering.
På udstillingen Bo01 i Malmö udstilles i disse dage et hus udført efter Ytongs principper.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tysk kvalitets siden 1860!
Fra Typehus til Drømme Villa
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Læs marts 2026 udgaven her
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen