UgensErhverv.dk

Praktikpladser er helt vitale

De første to måneder af året viste Undervisningsministeriets statistik ganske vist en markant stigning i antallet af praktikpladser, men der var tale om en fejl i statistikken.

28-05-2008

- Jeg sluttede sidste års kongres med at opfordre jer til at gå hjem og finde plads til en ekstra lærling - og se positivt på at få en nydansker ind i jeres virksomhed. Mange har gjort det, men udfordringen er stadig meget stor på disse områder, sagde Håndværksrådets formand, Poul Ulsøe, til de mindre, private erhvervsdrivende på rådets repræsentantskabsmøde for nylig.

De første to måneder af året viste Undervisningsministeriets statistik ganske vist en markant stigning i antallet af praktikpladser, men der var tale om en fejl i statistikken.
Blandt årsagerne til, at der er for få praktikpladser, er en usikkerhed hos mange virksomheder over for den erhvervsuddannelsesreform, som netop er trådt i kraft ved årsskiftet. Men jeg kan ikke kraftigt nok understrege, at vi er nødt til at tage praktikpladsproblemet meget alvorligt, ellers kommer selve vekseluddannelsesprincippet under pres.

Vi behøver kun at skele til Sverige for at se, hvad konsekvensen af et erhvervsuddannelsessystem baseret på skolegang betyder. Håndværksrådets svenske søsterorganisation fortæller, at svenske virksomheder anser nyuddannede håndværkere som værende uden praktisk erfaring, hvorfor man i realiteten kan lægge to års praktik oven i en svensk erhvervsuddannelse. Hvis vi ikke får oprettet væsentligt flere praktikpladser, ender vi uvægerligt i en svensk skolemodel. Og her er der i hvert fald ikke noget at lære af svenskerne.

Nydanskere ind i virksomhederne
Om den anden udfordring - at øge antallet af nydanskere i de små og mellemstore virksomheder - sagde Poul Ulsøe:
- Den bedste metode til at blive integreret i det danske samfund er at få et job. Arbejdspladsen er et godt sted at lære danske holdninger og dansk kultur. Arbejdsfællesskab er samtidig en god måde at få slebet nogle kanter og afkræftet gensidige myter.

Nydanskere kan meget vel vise sig at blive morgendagens arbejdskraft og de nye kolleger. Selvstændighedskulturen blandt nydanskere fejler nemlig ikke noget. Der var det måske os, der kunne lære noget.

For at bidrage til at nedbryde barrierer er Håndværksrådet ved at lægge sidste hånd på en pjece med gode råd om ansættelse af nydanskere. Den bygger på oplysninger fra virksomheder, der har erfaring på området, og er blevet til i et samarbejde med Foreningen Nydansker og Horesta.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen