Der er stadig problemer med sikkerheden på de danske byggepladser. Det viser en landsdækkende aktion, som Arbejdstilsynet gennemførte fra den 23. april til den 29. maj 2001.
28-05-2008
Der er stadig problemer med sikkerheden på de danske byggepladser. Det viser en landsdækkende aktion, som Arbejdstilsynet gennemførte fra den 23. april til den 29. maj 2001.
I alt 1.120 byggepladser fik uanmeldte besøg af Arbejdstilsynet i forbindelse med aktionen, der satte fokus på nedstyrtningsfare i forbindelse med arbejde på tage, stilladser og stiger. Det resulterede i 454 påtaler fra Arbejdstilsynet, hvoraf hovedparten var strakspåbud, forbud og indstillinger til retslig tiltale.
På ca. en tredjedel af byggepladserne har Arbejdstilsynet således givet påbud/ strakspåbud eller nedlagt forbud mod videre arbejde på grund af overhængende fare.
– Vi havde en klar opfattelse af, at vi ville støde på alvorlige sikkerhedsproblemer, men det er alligevel beskæmmende, at der stadig sker så mange overtrædelser af velkendte sikkerhedsregler, siger direktør Jens Jensen, Arbejdstilsynet.
– Samtidig kan vi dog konstatere, at sikkerheden er blevet forbedret på en del byggepladser, og vi har noteret os, at der er forskelle på sikkerhedsniveauet i forskellige dele af landet. Billedet af byggebranchen er blevet mere nuanceret i dag, end det var for nogle år siden, siger Jens Jensen.
– Aktionen viser, at der ved nogle af de farligste arbejdsstituationer på tage, stilladser og stiger sker overtrædelser, der i værste fald kan koste menneskeliv. Derfor har vi skredet ind med forbud og påbud i stort omfang. De 80 virksomheder, der forberedes indstillet til retslig tiltale, må forvente bøder på fra 20.000 til 40.000 kr. ifølge gældende praksis.
Arbejdstilsynet har i perioden 1993-99 modtaget 3.602 anmeldelser af nedstyrtningsulykker. En meget stor del af disse ulykker er sket på de tre udvalgte områder (tagarbejde, stilladsarbejde- og opsætning samt stigearbejde). I samme periode er der sket 87 dødsulykker i branchen heraf er 21 sket ved nedstyrtning fra tage, stiger o.l.
Landsdækkende opgørelse over Arbejdstilsynets reaktioner på danske byggepladser.
Antal besøg i alt 1.120
Tagarbejde
41 Retssager
50 Forbud
72 Strakspåbud
- Påbud
13 Vejledninger
Stilladser
32 Retssager
29 Forbud
123 Strakspåbud
11 Påbud
33 Vejledninger
Stiger
7 Retssager
4 Forbud
36 Strakspåbud
2 Påbud
15 Vejledninger
6 Andet
454 Tiltag i alt
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs marts 2026 udgaven her
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden
Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete
MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen