Nye vinduer er ikke billigere

BUR og Raadvad-Centeret korrigerer udlægningen af de totaløkonomiske beregninger for trævinduer.

28-05-2008

BUR og Raadvad-Centeret korrigerer udlægningen af de totaløkonomiske beregninger for trævinduer.

Nye vinduer er ikke billigere end istandsættelse af gamle vinduer.

Dette finder Byggeriets Udviklingsråd og Raadvad-Centeret anledning til at understrege kraftigt.

Årsagen er en notis i nyhedsbladet ’Forsko2’ fra By og Byg. Den siger, at BUR har udarbejdet en undersøgelse, som viser, at det ud fra en totaløkonomisk betragtning er mest fordelagtigt at udskifte trævinduer i stedet for at renovere dem.

Siden 1. januar 1998 har det været lovpligtigt at lave totaløkonomiske vurderinger i offentligt støttede byggerier. BUR har derfor udgivet et materiale om, hvordan totaløkonomi kan bruges i beslutningsprocessen.

- En totaløkonomisk analyse gør det muligt – ud over selve anlægsinvesteringen – at inddrage drift og vedligeholdelsesomkostningerne i et længere perspektiv, udtaler BUR og Raadvad-Centeret. Det kan føre til en langt mere kvalificeret diskussion om omkostninger, arkitektur, miljøhensyn, kvalitet osv. Men ofte vil en totaløkonomisk analyse ikke i sig selv føre til et klart svar. Dertil er der for meget usikkerhed, navnlig om renteniveauet, men også om data for vedligeholdelse, levetid, varmeøkonomi, lydforhold mv.

Fire eksempler
Dette illustreres med fire eksempler:

Valg mellem nye vinduer af træ eller plast og istandsættelse af eksisterende vinduer kan føre til en diskussion om prioritering af arkitektoniske hensyn.

Betydningen af rente og restværdi vises via et eksempel om tagrenovering.

Valget mellem økonomi og energibesparelser stilles op i et eksempel om varmeanlæg.

Og totaløkonomi diskuteres i forbindelse med nybyggeri – forholdet mellem miljø og økonomi, herunder modsætningen mellem ejers og lejers interesser.

BUR og Raadvad-Centeret anfører, at disse eksempler skal ses i sammenhæng.

Ændrer det radikalt
Videre hedder det, at eksemplerne ikke kan læses isoleret som autoritative, totaløkonomiske vurderinger. I eksemplet med vinduer er der f.eks. ikke taget hensyn til en række yderligere forhold, som faktisk ændrer regnestykket radikalt – bl.a.:

· En beregning af det væsentligt mindre varmetab, der er gennem gamle trævinduer med koblede rammer med energiglas i forhold til energitermovinduer i plastikrammer.

· En sandsynlig udskiftning af plastikrammerne efter ca. 20 år pga. termorudernes begrænsede levetid.

· Indregning af en forventet længere levetid af de renoverede vinduer på ca. 100 år ud over den 30 års periode, der er valgt i eksemplet.

· Muligheden for en lavere pris på renoveringen af gamle vinduer end den, der er brugt i eksemplet og hentet fra en projekteret, ikke gennemført renoveringssag.

Stik modsat facit
BUR og Raadvad-Centeret konkluderer:

- I vindueseksemplet ville dette rent faktisk have ført til det stik modsatte facit, nemlig at det er billigere at bevare, istandsætte og energiforbedre de gamle vinduer frem for at skifte dem ud med nye af plast, træ eller aluminium. Men der er tale om et regneeksempel, som skal belyse forhold, der kan komme frem til diskussion, når nationaløkonomiske vurderinger inddrages i beslutningsprocessen.

Sideløbende med BUR-rapporten ’Totaløkonomi i beslutningsprocessen’ har Raadvad-Centeret introduceret bedre beregningsmetoder for varmeøkonomi, nye fakta om levetider, graduerede istandsættelsesmetoder, vedligeholdelsesrutiner og vurdering af gamle vinduers reelle tilstand. Samlet dokumenterer dette, at bevaring betaler sig og til enhver tid bør foretrækkes frem for udskiftning, både ud fra totaløkonomiske hensyn og kulturhistoriske og arkitektoniske vurderinger.

-tm.