UgensErhverv.dk

Tømrer- og snedkerværksted på Frilandsmuseet

Frilandsmuseet har længe søgt efter egnede bygninger til museets Andelsby, hvor allerede Brugsforeningen fra Stadager på Falster er genopført og under indretning.

28-05-2008

Frilandsmuseet har længe søgt efter egnede bygninger til museets Andelsby, hvor allerede Brugsforeningen fra Stadager på Falster er genopført og under indretning.

Museet har særlig søgt efter et velegnet tømrer- og snedkerværksted, som skal repræsentere træhåndværket og dermed byggeboomet i de ’nye servicebyer’ fra 1880-1950. De skød især op omkring jernbanerne. Her samlede handel og service sig, og her blev landbrugets produkter forarbejdet.

Frilandsmuseet har fået god hjælp fra byggebranchen og de kulturhistoriske museer i eftersøgningen af et tømrer- og snedkerværksted. Valget er faldet på Lytzhøfts karetmager-, tømrer- og snedkerværksted i Borre på Møn. Her er alle maskiner bevaret, og bygningerne viser en meget karakteristisk udvikling fra et lille værksted i den ene ende af en bindingsværksbygning til et stort, grundmuret værksted med savskæreri og en stor tørrelade.

Tømmerhandler Johannes Fogs Fond har bevilget 12,7 mio. kr. over en femårig periode til at erhverve, nedtage og genopføre Lytzhøfts træværksted.

Tømmerhandler Johannes Fogs Fond har også tidligere støttet Frilandsmuseet med bl.a. hjælp til istandsættelsen af stubmøllen fra Karlstrup, museets vartegn mod Kongevejen, genopførelsen af udlængerne til Vandmøllen fra Ellested på Fyn samt udgivelse af bogen: Frilandsmuseets fynske vandmølle.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

Nye tal: Manglen på håndværkere bliver mere kritisk end hidtil forventet

MHvis udviklingen fortsætter, kan bygge- og anlægsbranchen i Danmark mangle op mod 65.000 håndværkere i 2035 – svarende til omkring hver tredje beskæftigede i branchen