UgensErhverv.dk

Kommune beskyldes for griskhed

Entreprenører og bygherrer trætte af afgifter på opstillede skurvogne i hovedstadsområdet, som fordyrer byggeri og renovering.

28-05-2008

Entreprenører og bygherrer trætte af afgifter på opstillede skurvogne i hovedstadsområdet, som fordyrer byggeri og renovering.

Af journalist Lars Solberg.

- Umådeholden griskhed fra en kommunes side, er advokat K.K. Madsens umiddelbare kommentar til en opkrævning på knap 9.000 kr., som Københavns Kommune forlangte i afgift for en tre måneders opstilling af skurvogne, da advokatfirmaet fik renoveret firmaets ejendom på Gråbrødretorv i det indre København.

- Jeg vil ikke ligefrem kalde det chikane, men det virker urimeligt, at kommunen på denne måde direkte gør byggeriet dyrere, uden at det giver kommunen ekstra udgifter, siger advokat K.K. Madsen fra firmaet af samme navn.

I advokatfirmaets tilfælde handlede det om et tre måneders renoveringsarbejde, hvor der blandt andet skulle udskiftes tag. Fra midten af september til en gang i december sidste år skulle der stå containere ved ejendommen, som håndværkerne kunne benytte.

I en række kommuner koster det intet at opstille skurvogne, da det ikke kan være anderledes, når der skal bygges noget, og det bliver accepteret som en normal del af en kommunes vækstudvikling.

Men i hovedstadsområdet, Frederiksberg og København Kommuner, har politikerne besluttet, at det skal koste en afgift, hvis størrelsesorden er bestemt af de lokale politikere.

I Frederiksberg Kommune blev afgifterne indført den 1. januar 1999. Afgiften gælder, når en skurvogn står på offentlig vej – private veje er fritaget. Prisen på en skurvogn på maksimalt seks meter er på 25 kr. pr. skurvogn i døgnet.

København dyrere
I København er det helt andre og højere takster, der opkræves penge efter.

Her er byens offentlige veje opdelt i tre zoner – en rød, en gul og en blå. Rød er det mest centrale område. Pris for en skurvogn på maksimalt seks meter er i rød zone 105 kr. i døgnet, gul 85 kr. og blå 26 kr.

Baggrunden for indførelse af afgifter er ikke entydig. Hos Frederiksberg Kommune fortæller ingeniør Axel Lønborg fra Vej- og Matrikelafdelingen.

- Kommunalbestyrelsen indførte det blandt andet, fordi der var problemer med at få fjernet skurvogne visse steder i kommunen. Der var en række tilfælde, hvor entreprenøren lod skurvognene stå på vejen, selvom byggeriet var færdigt. Vedkommende flyttede først vognene, når der var brug for dem på en anden byggeplads. Firmaet sparede derved udgifter til at køre dem hjem på pladsen, indtil de skulle i brug igen, siger Axel Lønborg.

Dette afvises dog af et entreprenørfirma, Botica Entreprise, fra Frederiksberg, som havde entreprisen hos advokat K.K. Madsen på Gråbrødretorv, der er nævnt først i artiklen. Botica har de fleste af deres opgaver på netop Frederiksberg og i København.

- Jeg kan godt se problematikken, men argumentet holder ikke. Jeg kender ikke til, at firmaer lader skurvogne stå. Det er de for dyre til. Enten lejer de dem, og så bliver de jo straks afhentet, eller der er andre opgaver, de køres ud til, siger tømrermester Bjarne Knudsen fra Botica.

Det eneste motiv bag skurvognsafgiften er efter Bjarne Knudsens mening, at kommunen vil score kassen.
- Det er en ekstra skat - en vejskat. Som regel er det ikke vores firma, der betaler, men regningen går videre til bygherren. Men det er ikke rimeligt at pålægge bygherren endnu en udgift og lægge hindringer i vejen for byggeriet, mens det i andre kommuner ikke koster noget. Her bakker kommunen op bag, at der er byggeri i gang i området, siger Bjarne Knudsen.

Protest til kommunen
Byggeriet hos advokatfirmaet K.K. Madsen i Københavns Kommune stod på i omkring tre måneder.

Tømrermester Bjarne Knudsen fortæller, at Botica Entreprise opstillede skurvogn og container med hegn omkring. Ifølge Bjarne Knudsen kostede det 2.800 kr. i afgift til Københavns Kommune om måneden og endte med en udgift på knap 9.000 kr.

I forbindelse med denne regning skrev Botica til Københavns Kommune og protesterede over afgiften, som de betragter som urimelig. Firmaet har ikke fået noget svar fra kommunen.

BygTek forsøgte uden held at få en kommentar fra borgmesteren på området i København, Søren Pind (V).

Kilde: BYGTEK

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Bostik-boss: Forandring er blevet den nye normal

Diana Wellemberg blev i foråret udpeget som ny administrerende direktør for Bostiks nordiske forretning. Fokus er rettet mod vækst og stærkere samarbejde på tværs af Norden

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Debat: At ignorere klare sikkerhedsbrud er menneskelig adfærd - ikke dovenskab

Det kan redde liv og lemmer at forholde sig kritisk til procedurer, som ser farlige ud. Især hvis begrundelsen for at følge dem er, at 'det har vi altid gjort'. Det mener Hamza Bicen, der er supervisor hos CRH Concrete

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 38/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger